Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Kamma Rahbek opelskede Haven og sine Omgivelser.
Det var Ord, der kunde passe paa og signe den hele Kres
af fattige Udvalgte, der samledes paa Bakkehus. Men ligesaa
lydhør var hun overfor sin Svoger, naar hans Farver blev for
stærke, Alvoren blev til Patos, og denne til blot tom Ordklang.
I et Nu var hun efter ham og afbrød med et bum! bum! eller
hvad der nu faldt hende ind, selv om det saa var midt i hans
første Gangs Oplæsning af hans Hakon Jarl. Oehlenschläger
yndede ikke slige Afbrydelser, der ganske satte ud af Stemning,
men hendes Sans for og Trang til ærlig Sandfærdighed maatte
have Luft. Ganske som hendes kaade, men utvivlsomt
sandfærdige Beskrivelse af hans strunke Holdning i
Studenteruniform:
Hvor ivrig han var i Excercering,
Saa længe som ny var hans Mundering,
Hvor svejet han gik som Fanejunker,
Hvorlunde han sig i Nakken dunker o. s. v.
Ord som disse har sikkert i Øjeblikket irriteret den
paagældende. Men hele den spøgefulde Kritik fra hendes Side i
Forening med det Eksempel paa ærlig Vilje og Selvtugt i
Sanddruhed, som hun afgav, har dog vistnok i Aarenes Løb afsat deres
Draabefalds Spor i hans Karakter. Det er et Spørgsmaal, om
ikke Grunden er bleven lagt af hende til den Forandring, der
lidt efter lidt foregik med ham, da den første Skabertrang var
bruset af, og han umærkelig nærmede sig den senere
Forretningsordning: „Konferensraaden digter Kl. 10—121/2." I denne
Tid, hvor han gik tilbage som Digter, vandt han i
Menneskeværd ved at sætte sig det jævne Ideal: blot at være en ærlig,
brav Mand.
Kamma opelskede Haven. Men var det ikke en ganske
lignende Virksomhed, hun udøvede overfor Rahbek og den hele
Kres? Det var jo det bedste i dem, hun søgte at faa frem. Hvad
Forskel var der egentlig paa disse to Forhold? Strakte ikke
Natursiden sig helt ind i Menneskesindet? Hvad enten hun
sørgede for, plejede og opelskede Haven, Rahbek, Vennerne eller
— hvorfor ikke? — sig selv med, saa var det lutter Børn, hun
havde med at gøre, hvis Udvikling hun søgte at fremme. Og
hvordan? Ja, egentlig ganske paa samme Maade, som Naturen
selv bar sig ad. Den drev Knopperne, Spirerne, Blomsterne,
Frugterne frem ved frisk Luft, Lys og Varme og engang
imellem en kvikkende, opmuntrende Regn. Ganske det samme gjaldt
Mennesker. De trængte til Frihed, Forstaaelse, varm Interesse
og engang imellem en muntert oppende Latter.
Det var egentlig morsomt at se, hvor Mennesker og Planter
lignede hinanden. Nogle af dem, der kom paa Bakkehuset, lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
