Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Kamma Rahbek og J. P. Mynster. 82
Begreb om en Skaber nu fæstnede sig til Tro paa en personlig
Gud, hvis Væsen er Kærlighed. I denne Opfattelse fandt alt,
hvad hun selv havde tænkt, ligesom sin Afslutning. Hun gjorde
sig næppe Rede for, og Mynster havde næppe heller paa rede
Haand, hvor meget der i Jesu Lære, som denne selv sætter i
Forbindelse med det dobbelte Kærlighedsbud i 3. og 5. Mosebog,
allerede førend disse Bøger var skrevne, var vokset paa
Naturgrund, nynnet for modtagelige Menneskesind af Nilens
hjælpsomme Stigen og Fald eller ved andre Floders venlige Kluk og
Vink om Vanding. For hende kom det kun an paa, at i Jesu og
hans Disciples Ord havde hendes lønlige Tanker faaet deres
fyldigste, klareste Udtryk.
Her blev hun staaende. Hun fulgte vel med levende Interesse
sin Ven — „Onkel Job", som hun kaldte ham — paa hans
senere Bane. Hans Portræt hang paa hendes Væg, og hun blev
en flittig Tilhører af ham, da han 1811 forflyttedes til
København og blev første Kapellan ved Frue Kirke. Hun beundrede
hans Prædikener og fornam lydhør den varme Kærligheds
Traad deri: At ville vise vildsomme Vej og bringe nedslagne
Haab og Trøst. Disse Taler var for hende kvægende,
skyggende, blomstrende, med skønne og dybe Tanker, som en
Bakkehushave i Ord. De var som solfyldt Søndagsstilhed, mens
Kirkeklokken tonede højtidsfuldt betagende, ensomt og dog som
et usynligt Kor, fra den venlige Frederiksberg Kirke, og en stille
Luftning aandede mellem Træernes duftende Sommerfrugt med
lønligt Bud fra en bedre Verden. Hun elskede dem. Men hun
lod sig ikke drage bort af dem. Hun blev i Haven.
Alt, hvad de forkyndte af kirkelig Troslære om Daab og
Nadver, Kristi Forsoningsdød, Treenighed, Arvesynd, Himmerig
og Helved, forvandledes for hende til blotte Billeder og gled af
uden Virkning paa hendes tætte, aandelige Fjederham. Dette
viste sig ogsaa i, at hun ikke kunde udholde at høre nogen anden
Præst. Det gik hende overfor Mynster, som det gik Rahbek
overfor hende selv; de fulgtes kun ad og forstod hinanden indtil
et vist Punkt. Der blev de staaende. Rahbek var ligesaa
imper-fektibel i Naturlæren, som hans Hustru i Kirkelæren.
Men det Parti, hun havde forstaaet af Kirkens Lære, Kristi
Ord om Kærlighed, havde hun ogsaa tilegnet sig af ganske
Hjerte. De var for hende Aabenbaring af Naturens, Menneskets
og hele Tilværelsens dybeste Sandhed. Efter Kærlighedens
store Bud og som ydmyg, men glad Forkynder deraf i sit eget
Liv, ønskede hun at leve. Hvert Tilbagefald, hver Slaphed hos
andre, men først og fremmest hos sig selv, søgte hun at læge
ved sin muntre, befriende Latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
