Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Hvad Kamma Rahbek ønskede at faa sagt.
man erindrer, hvor store Modsætninger Sindet rummede. Hun
var først og fremmest opfyldt af Glæde over det Skete. Hun
havde altsaa ikke taget fejl. Det, hun i Aaringer havde lænjftes
efter, var indtruffet. Forstaaelse var opnaaet, Kærlighedens
Under fuldbyrdet. Og dog, hvad var det egentlig, der forelaa? Det
hele bestod jo dog kun i, at Johan Ludvig havde sendt dem en
Bog med nogle venlige Ord; men iøvrigt var det afgørende
forblevet uomtalt og netop derfor tydeligt udtrykt: at han
fremdeles valgte sin Moder og heller ikke fremtidigt agtede at
komme derud.
Men ikke desto mindre, eller just derfor, trængte hun til at
bringe ham sin inderlige Tak og i ligesaa klare Udtryk — uden
at nævne et Ord — svare ham, at hun elskede ham fremdeles
som en Moder sit Barn, med samme guddommelige Ret som en
kødelig Moder, og netop derfor forstod hun, at han ikke kunde
komme igen. Denne Hjerternes Forstaaelse var hende nok, den
gjorde hende Afkaldet paa at se ham let, og i inderlig Glæde
over denne genvundne dybeste Forstaaelse velsignede hun ham
til Afsked.
Med sjælden Finhed og Takt udtalte hun dette i Udtryk, der
intet røber for en almindelig Læser, men kun vare
gennemsigtige for de to, der ejede den hemmelige Nøgle. Men Brevet har
desuden en anden Betydning, der giver det Værd ud over dette
blot enkelte Forhold. Det indeholder tillige Nøglen til
Forstaaelsen af hendes eget Væsen paa Højdepunktet af hendes
Udvikling. Just fordi hun her mener sig ene og ubemærket, og
hendes inderste Følelser samtidigt er sat i stærkt Røre, udtaler
hun sig med en Aabenhed som sjældent eller aldrig ellers.
Brevet er akkurat saa spøgefuldt i Form, som nødvendigt for at
sætte dem tilbage i den fortrolige Tone fra gamle Dage, da han
paa Bakkehuset bar Kælenavnet det lille „Vidunder". Men
Tonen slaar hurtigt over til den højeste Alvor, hvori hun klart faar
udtalt sin Livsanskuelse: at den store Kærlighed er Livets
højeste Magt, og at derfor Maalestokken for Menneskers, Glæders
og Frembringelsers Værd for hende ligger i, hvad de rummer
af denne. Den har engang for alle sat sit Præg paa Forholdet
mellem hende og ham. Og Forvisningen om, at han har
forstaaet dette, vil gøre hende det let at give Afkald paa i det
daglige at følge Udviklingen af hans Anlæg.
For den, der har faaet Øje for denne Brevets fulde
Betydning, former det sig uvilkaarligt som et Udtryk, et Sindbilled
for det bedste i Bakkehuslivet, den fælles Grundtone i hendes
og Havens skiftende Liv gennem Aärstiderne.
Man ser igennem Brevet den første Vaar, da de to halvt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
