Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johanne Louise Pätges.
97
foreslaaet ham, Poul Møller, dertil. Sligt kan give nok at tænke
paa. Da han, søvnløs ved Tanken om den forestaaende Prøve,
en Nat ikke kunde finde Hvile, slog det ham: Du kan jo lade
være at tage den Eksamen. Saa sov han trygt ind, sendte
Afbud til Eksamen ved Københavns Universitet, modtog
Udnævnelse til Lektor ved Kristianias i August, forlovede sig paa Fyn
i September med Frk. Betty Berg, Datter af Ejeren af
Skjoldemosegaard, drog til Kristiania i Oktober for at tiltræde sit
Embede, og holdt næste Aar Bryllup i Danmark. Alt dette gav ham
saa meget at tage vare, at hans Hjerte ikke blev udsat.
Men Johan Ludvig Heiberg var tilstede ved Deklamationen af
Poul Møllers Digt. Da Bifaldsjublen var stilnet, lod han sig
forestille for den unge Pige og takkede hende for den fortrinlige
Udførelse. Saa gik han hjem, skrev en Vaudeville
„Aprilsnarrene" om Hans og Trine, indsendte den, fik den antaget, saa at
hun kunde optræde deri allerede tre Maaneder efter. Hun
gjorde stor Lykke, blev trods sine 13 Aar udnævnt til „dramatisk
Elev" og fik sin Løn ved Teatret firdoblet. Heiberg lagde i sine
efterfølgende Vaudeviller Roller tilrette for hende, han indførte
hende i sin Moders Hjem, og herfra fik hun Adgang til andre
højtdannede Krese, hvis Væsen hun med naturlig Beskedenhed
og smidig Modtagelighed tilegnede sig. Paa det umulige
Dobbeltforhold til hendes Barndomshjem, der sank dybere og
dybere, og til det højere Samfundslag, hvortil hun ifølge sine
naturlige Anlæg droges, søgte hendes faderlige Ven i
Teaterdirektionen, Jonas Collin, at raade Bod. Han tilbød hende paa
Teatrets Regning Optagelse i det vel ansete Kunstnerpar
Wex-schalls venlige Hjem. Hun tog med Glæde mod Tilbudet, og i
kærlige, forstandige, muntre Omgivelser udfoldede nu den
16-aarige unge Pige hele sit Væsens rige Indhold.
Det var Nytaarsdag 1829, hun flyttede ind i dette nye Hjem.
Aaret blev skæbnesvangert for Bakkehuskresen. Allerede i
Januar døde Kamma Rahbek. De to af hendes „Børn", hvis
Fremtid mest laa hende paa Hjerte, var den unge elskværdige
Læge Møhl, hvis ædle, rene, sandhedssøgende Karakter saa
meget mindede om hendes egen, og saa den genvundne Johan
Ludvig. Møhl begyndte Aaret med at gøre Lykke, kun 31-aarig
udnævntes han til Lektor i det medicinske Fakultet og kort efter
til Professor. Men saa blev han forelsket i den 16-aarige
fortryllende unge Pige i Wexschalls Hus. Da hans Kærlighed ikke
gengældtes, faldt han i dybt Tungsind. Kamma Rahbek var ikke
mere, der under lignende Forhold havde gydt Mod og Kraft i
hans Ven Poul Møller og genvundet ham for Livet. Alle Møhls
bedste Egenskaber drog nu i den forkerte Retning. Hans Be-
Bakkehus og Solbjerg 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>