Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Vaudevillens Følger.
samme omstridte Vaudeville, som Poul Møller fandt saa
fortrinlig og havde paa Læberne:
Vi, vi, vi skal min Salighed
Nok, nok, nok faa ham paa Gled.
I hvert Fald endte alt til gensidig Tilfredshed. Heiberg fik
ikke blot denne Vaudeville, men en hel Del Efterfølgere, opført,
de gjorde Lykke og viste sig at være glimrende „Kassestykker",
hvad der paa en kærkommen Maade understregede Rigtigheden
af Jonas Collins Dom. Til Emne for sin næste Vaudeville laante
han sin Ven, Poul Møllers, to Figurer „Hans og Trine" fra hans
„Scener i Rosenborg Slotshave", og skrev i Løbet af ganske kort
Tid „Aprilsnarrene", der blev opført allerede i April. Og da han
endelig havde løbet Linen ud, mødte han et Par Aar efter paa
Bakkehuset med et nyt Stykke, „Elverhøj", som han læste højt
for Rahbek og Hustru og herved voldte dem den største Glæde.
Alt, hvad de to derude satte Pris paa, var ogsaa samlet heri:
Naturfølelse, Fædrelandssind, de gamle af Rahbek udgivne
Folkeviser, Troskab, Højhed, Vennesælhed og djærv Ærlighed
parret med Mystik, Velklang, Festlighed og Skælmeri.
Hermed var Johan Ludvig helt genvunden for Bakkehuset,
og den korte Vaudeville-Periode ham tilgivet og glemt. Dens
Følger satte dog dybe Spor baade i Bakkehuskresens, hans
Moders og hans eget Liv. Kort efter, at han og Poul skulde følges
til Bakkehuset sammen, havde nemlig Skuespiller Frydendal
ved Det kongelige Teater — maaske under Paavirkning af den
første Vaudeville — faaet den Idé, at Poul Møllers „Hans og
Trine" maatte kunne egne sig til Deklamationsnummer. Han
fik Poul Møllers Tilladelse til at maatte benytte den og
Skuespiller Rosenkilde til at overtage Hans’Rolle. Til Trines Rolle
sikrede han sig et 13-aarigt Barn af fattige Forældre, Johanne
Pätges, der, skønt endnu kun Elev ved Danseskolen, havde
faaet Lov til at udføre et Par Barneroller paa Talescenen.
Fornylig havde han til sin Forbavselse hørt hende ypperligt
deklamere et tysk Digt (Lob der Kleinen) og vovede nu at tilbyde
hende Trines Rolle. Gik det galt, maatte Rosenkildes Hans bøde
derpaa. Aftenen kom, den 12. Februar 1826. Den lille Pige ■
gjorde stormende Lykke.
Heldigvis var Poul Møllers let fængelige Hjerte just i
Øjeblikket forsvarligt tildækket. Han var oppe til „store Filologicum",
men havde desuden faaet Underretning om, at den bekendte
Professor i Filosofi ved Christiania Universitet, Niels Treschow,
havde paa Grund af Alder trukket sig tilbage, at man søgte en
Eftermand her fra Danmark til Stillingen, og at Sibbern havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
