- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
116

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Oehlenschlägers Brud med Bakkehus.

Øjeblik løssluppen fra alt Tryk glad slog Gækken løs ude paa
Sophienholm og blev saa kaad, at Kamma Rahbek blev bange
for at følge, da det morede ham at lade hende i Stikken.

Et Eksempel af modsat Art er opbevaret af en af
Bakkehusets mest intime Veninder. Hun beretter, at „Christiane
Oehlenschläger, den elskelige og i mange Henseender udmærkede
Christiane, var maaske for øm en Moder". Naar den ældste
Søn blev uartig, undskyldte hun ham med, at det var en Følge
af Orm. Det hændte undertiden, at hun og Oehlenschläger
• kom til at disputere ved Middagsbordet. Og da hun, desværre
for hende selv, ikke troede at burde give efter, naar hun mente
at have Ret, saa kunde en saadan Disput ende med, at han i
Vrede forlod Bordet. Efter en saadan Scene, hvor
Oehlenschläger var stormet ud af Værelset, stod Carl Heger op, nærmede
sig sin Søster og sagde ganske rolig og alvorlig: „Han kan ikke
gøre for det, Christiane! han har Orm!"

Den Orm, Oehlenschläger led af, var af mangfoldig Art og
kunde i Reglen ikke hæves ved saa nemt et Middel som blot at
gaa sin Vej. Vanskelighederne i Hjemmet og Baggesen fulgte
med. Men hvor den nemme Kur, at gaa bort og blive borte, med
Virkning lod sig anvende, maatte dette naturligvis tiltale
Oehlenschlägers opbrusende Natur og forpinte Sindstilstand.

Bakkehuset var et saadant Sted. Havde ikke Baggesen nys i
sit Digt til Kamma vist hele Verden, at de derude holdt med
ham? Og havde ikke Rahbek som Teaterdirektør oftere lagt
for Dagen, at han tog utilbørligt Hensyn til Baggesens Kritik,
lagde Vægt paa Udpibningen af „Ludlams Hule" og forkastede
„Frejas Alter". Bort fra disse lunkne Allemandsvenner! „Et
opbragt Svar, en krænket Fader værdig," og saa Døren i efter
sig med et Knald, for ikke at ses mere!

Denne Svogerfejde — der ikke kunde undgaa at blive
bekendt for de nærmeste, og muligt har givet Anledning til, at
Baggesen i 1817 stundum turde vove sig ud som Gæst paa
Bakkehuset — maatte efter menneskelig Beregning have varet
ved lige saa længe som dens Anledning, Baggesens Fejde mod
Oehlenschläger. Men stærkere Magter greb ind og blødgjorde
Sindene. Aar 1818 blev et tungt og alvorligt Aar for
Bakkehus-kresen i dens gamle Omfang. I Februar døde Oehlenschlägers
begavede Søster Sophie, gift med Anders Sandøe Ørsted,
Baggesens og senere Sibberns kølige Genstand for varm
Beundring. I Maj slog Døden ned og ramte et af Kresens nyere
Medlemmer, den livskraftige Professor Brøndsteds fortræffelige
Hustru, født Koés. Dette Par stod begge Parter —
Oehlenschläger og Rahbeks — lige nær, elsket af begge. Og endelig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free