- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
117

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forsoning.

117

Oktober bortkaldtes en af Kresens Grundpiller, Lægen
Professor Ole Hieronymus Mynster. Dybt bevæget talte Broderen,
Præsten Jacob Peter Mynster, ved hans Grav. Rahbek og
Oehlenschläger, der begge fulgte, kom til at mødes og rakte
atter hinanden Haand til Forsoning. Oehlenschläger skrev ham
derpaa et hjerteligt Brev til, der slutter saaledes: „Nu er vi
Venner igen, og lad os nu være det for Evigheden! Altid bliver
Bakkehuset mig kært. Du opmuntrede mig til mine første Skridt,
nu skal Du ogsaa følges med mig, Rahbek! Arm i Arm."

Forsoningen foregik 1818. Først 1820 ophørte Baggesens
Fejder, idet han i dette Aar forlod Danmark og atter drog til
Paris. Det var endnu mindre let for ham at komme ud af det her
end i Danmark. Han blev sat i Gældsfængsel, plagedes af Sygdom
og mistede ved Døden i et og samme Aar sin Hustru og deres
begavede, eneste Søn. Han drog da til sin første Hustrus
Fædreland Schweiz. Forfulgt af Sygdom søgte han forgæves
Lindring ved forskellige tydske Badesteder og begav sig
endelig dødssyg, fulgt af sin Søn af første Ægteskab, August, der
var dansk Premierløjtnant, paa Vejen til sit Fædreland, men
døde i Hamborg Oktbr. 1826 uden at være naaet dertil. Det
kongelige Teater i København holdt en Sørgefest, hvortil
Oehlenschläger skrev et smukt Mindedigt, saa at Forsoningen
ogsaa her foregik ved Graven.

. 16.

Som vi har set, var Bakkehusets Kres i Tidsrummet 1810—
20 væsentlig den tidligere, der blot fik et ændret Præg ved
Baggesens Fejder. Dog fik den ogsaa nogen ny Tilgang. To af
de bekendteste nye var Brøndsted og Molbech. De dannede en
skarp indbyrdes Modsætning. Brøndsted var en djærv, frisk,
frejdig Natur, en solbrændt Handlingens Mand. Molbech var
gnaven og klynkevorn, hans Verden væsentlig Bøgernes.
Brøndsted kom og svandt som en hastig forbifarende Ildkugle.
Molbech klæbedes fast med det samme og holdt ved, saa længe
en Bakkehuskres bestod. Begge bragte de, hver paa sin Vis,
noget nyt med sig.

Brøndsted kom hertil i Slutningen af 1813 og rejste atter bort
1818 for ikke at vende tilbage før end 1832, da baade Kamma og
Rahbek var døde. I Paris havde han levet sammen med og
sluttet Venskab med Oehlenschläger. Men det, der gav ham
hans egentlige Tiltrækning, da han kom hertil 1813, var det
Pust af mandig Kraft, Mod og Lyssind, han bragte med sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free