Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Den fjerde og sidste Bakkehuskres.
hed, vilde hun kun være sig selv. Men netop derfor gengav
hun i disse Navne, hvorledes hendes Omgivelser viste sig for
hende. I disse Navne undrede hun sig, smilte hun, afviste,
dadlede, forstod, beundrede, tilgav, glemte hun og lo sig glad.
Thi igennem dem viste Livet sig for hende. Derfor maatte de
visne ved hendes Død.
17.
Den ældste Bakkehuskres var en Arv fra Rahbeks
Ungkarledage. Den næste Kres — 1800—1810 — dannedes af Kpma.
Den tredje Kres — 1810—20 — fik især sin Form gennem
indre Forskydninger. Den sidste Kres endelig, den 1820—30,
dannedes af Rahbek og bestod særlig af unge.
Denne sidste Kres var da i meget forskellig fra de tidligere.
Den blev en ny Vaartid , hvori Bakkehuset, Rahbek og Kamma
paany blomstrede op, fuldere udfoldede sig og forstodes. Det
bedste i dem kom til sin Ret. Rahbek blev en ungdommelig Ven
af de unge, Kamma deres Moder, Bakkehuset et Tilholdssted
for et nyt og lovende Slægtled. Baucis’ og Filemons fordums
Drøm gik i Opfyldelse. Som to milde, venlige gamle røgtede
de trofast til det sidste Tempeltjenesten i Gæstfrihedens Bolig.
Saa gjorde sluttelig Tidens Ret sig gældende. Alder,
Vinterstormens Ryk og Rykkere tog Tag i Præsteskab og Tempel, og
nogenlunde samtidig ophørte alle tre at virke.
De to Begivenheder, der satte Skellet mellem Bakkehusets
næstsidste og sidste Periode, indtraf begge i 1820. I dette Aar
forlod Baggesen Danmark og bosatte sig atter i Paris. Og i
dette Aar stiftedes Studenterforeningen."Denne første beskedne
Selvstændigheds- og Friheds-Ytring betragtedes med
Betænkelighed og Misnøje af de fleste Professorer, næsten som et
revolutionært Skridt. Det var derfor en betydningsfuld Støtte for
Foreningen, da Rahbek, skønt Professor ved Universitetet, ikke
blot billigede den, men selv indmeldte sig deri og færdedes
ivrigt og livligt iblandt de unge. Denne Støtte fik saa meget
mere Vægt, som Rahbek samtidigt havde modtaget utvetydige
Tegn paa Anerkendelse fra modsat Side. Han var 1817 bleven
Professor ordinarius ved Universitetet, fik 1820 Sæde i
Konsistoriet og blev i Slutningen af samme Aar optaget i Det
kongelige Videnskabernes Selskab. Ganske naturligt modtoges han
da med aabne Arme i Studenterforeningen, der taknemlig
hædrede ham. Han valgtes til dens Æresmedlem 1823 (Fig. 43), og
1825 fejrede den hans halvthundredaarige Studenterjubilæum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
