- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
138

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Poul Møllers andet Ophold paa Bakkehus. Forelskelse.

ning under gunstige Vilkaar at forberede sig til Eksamen. Med
eller mod sin Vilje.

Vognen holdt for Døren. Som Pligtens og den indre
Stemmes haandfaste Talsmand mødte Poul Møller og hans lige saa
herdebrede Broder, Hans Ulrich. Da det skrøbelige Kød endnu
gjorde Modstand, blev det løftet op paa Vognen og sat viljefast
til rette i Sædet. Derpaa rullede Vognen afsted fra København
ned gennem Sjællands smilende Egne, og videre gik det til
Lollands Nørreherred. I den hjemlige Forviisnings milde, kærlige
Omgivelser blev han nogenlunde let indstillet paa Dogmatik og
Exegese. Naturligvis indtraf der fremdeles nogle Forelskelser
— „Lille Cathrine! hvi bær du det dejlige Haar?" — o.s.v.
Men de viste sig at være uskadelige. I Oktober 1824 fik han
teologisk Embedseksamen med Haud og kunde som frigjort
Sjæl atter færdes i Studenterforeningen.

Det, som Poul Møller saaledes havde udøvet — baade egen
voldsom Virksomhed og Tvang mod andre —, var det ikke den
Slags menneskelige Overmaal og Overgreb, der ifølge hans egen
latinske Afhandling opvakte Gudernes Nid og Avind? Vidste
han det ikke selv, saa skulde han faa det at føie. Gudernes
Avind var allerede paa færde, Pilen afsendt. En ondskabsfuld,
en giftig Pil. Han, der af Travlheds Iver kørte sin Halvbroder
bort til Lolland, blot fordi han drev og var forelsket, han blev
nu midt i sin Travlhed selv forelsket. En Sommerdag, da han
vendte tilbage til Bakkehus, sad Pilen i hans Hjerte.

Naa, det var jo hændt ham af og til før. Han var vant og
vaccineret. Men denne Gang blev det Alvor. Han friede og fik
Afslag. Og dette tog han sig inderlig nær. Det tilføjede
Hjerte-saar lægtes ikke hurtigt som sædvanlig; hverken Vemod,
Selvkritik eller Glemsel overtrak det med ny Hinde. Tværtimod
bredte Ondet sig til hele hans Sindelag, angreb og
blodforgif-tede hans djærve Personlighed og Grundpillerne i hans Selv.

Kamma Rahbek blev opmærksom paa den indtraadte
Forandring i hans Væsen, opdagede let Grunden og tog nu som
omhyggelig Moder sit kære, store Barn under den kyndigste Pleje.
Hun synes at have anvendt den Kur ikke at lade ham faa Lov til
i ensom Ro at ruge over og udruge sin Bitterhed, men
sysselsætte ham med legemlig og aandelig Idræt fra Morgen til Aften.
Derfor ingen Holden sig hjemme, men hyppige Ture frem og
tilbage til Byen, Arbejde i Haven, naar han kom hjem, fælles
Arbejde med de kære Klassikere, saa saare han formaaede.

Kuren hjalp. Vi kan delvis følge den. Det er næppe tilfældigt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free