Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Møllers Digte.
139
at saa mange Digte af ham just fra disse Dage er bevarede. Hun
har uden Tvivl opmuntret ham til paa denne Vis at give sine
mørke Tanker Fødder at gaa paa. Passende Bivirksomhed,
mens han selv skridtede afsted paa Vesterbro eller i de smaa
Alléer. De var bitre og fortvivlede disse Digte:
Den Svend, som Tabet af sin Elskte frister,
Vildfremmed vanker om blandt Jordens Hytter,
Med Haab han efter Kirkeklokken lytter,
Som lover ham igen, hvad her han mister.
Til Livets Gaade rent han savner Nøglen,
Hver Livets Blomst i Hjertets Vinter fryser,
Han gaar omkring med underlige Fagter.
Ræd Spøgelser han ser, naar Solen lyser,
Modløs og syg, foragtet han foragter
Det skønne Liv som tom og ussel Gøglen.
Eller de var himmelstormende, tirrede Brøl, som af en
rasende Løve, der ryster sit Bur:
Til Kamp jeg fordrer dig, du gamle Blinde,
Som leder Daaren i dit skjulte Baand!
Træd frem med Rummets Kræfter i din Haand,
Jeg kræver dig til Kamp, du gamle Blinde!
Prøv, om du kan en Rædsel finde,
Som bøjer ned en fri, forvoven Aand.
Ja, højt erklærer jeg mig selv for myndig,
Slet af din Vornedliste fluks mit Navn!
Og hver din Skat, som Drengen kalder yndig,
Og hver en Daad. den Feige balder syndig,
Den spotter jeg, Natur! thi jeg er myndig,
Løs er jeg reven af din Moderfavn.
For Mandens Kval der gives skarpe Grænser;
Og den, der gør sit Bryst mod Skælven fast,
Kun lidet dine vilde Kræfter ændser,
Hans Kval kun rækker til Bevidstheds Grænser.
Som det vil ses, vender Tanken om, at Livet jo kan afsluttes
frivilligt, oftere igen. Livets Kval rækker kun til Bevidstheds
Grænser. Livets Regel er — som i Byrons Digt „Drømmen",
hvilket han i disse Dage oversatte —: „Den enes Lod blev
Vanvid; — Jammer begges." Hvad er da Døden? Det, du selv gør
den til, enten en brav, hjælpsom Kammerat eller en modbydelig
Bøddelknægt. Dette er Tanken i Digtet, „Et Blad af Dødens
Dagbog", som han skrev i disse Dage. En ung Kriger genser
sin Elskede, udtæret, i Fængsel, hvert Haab slukt. Døden ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
