Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Dr. Dampe.
ledes, at han ikke kunde anses for uoplyst". Der trængte
aabenbart til at gro Glemsel herover. Det skete paa godmodig dansk
Maade, ved at Regeringen en Snes Aar efter ansatte ham Aar
1800 som Lektor ved Seminariet for de lærde Skoler og 1802
som Professor ved Universitetet. Det var hans egen Skyld, naar
der senere blev rippet op i den gamle Historie, da han under
den litterære „Jødefejde" (1813) udgav et skarpt Angreb mod
Baggesen, under Titlen „Ikke om Jøderne, men deres
Genløser, Justitsraaden (Baggesen)", og derpaa fik et endnu skarpere
Svar.
Konge- og Kirkemagt trængte — ikke mindst efter at Kongen
1816 havde tiltraadt den hellige Alliance — til ved Lejlighed at
vise, at den tog sligt alvorligt og ikke bar Sværdet forgæves.
Lejligheden tilbød sig, da teologisk Kandidat og Dr. phil.,
Skolebestyrer J. J. Dampe optraadte som Prædikant i Helligaandskirken
i København og 1819 holdt en Prædiken „Om Frihedens
Overensstemmelse med Kristendommens Aand". Det forbødes ham
derefter at prædike. Han holdt da offentlige Forelæsninger og
angreb heri den Augsburgske Trosbekendelse. Det forbødes
ham da at holde Forelæsninger. Da Talefrihed saaledes
nægtedes ham baade paa Prædikestol og Kateder, greb han til Pennen
og skrev et Par Smaaskrifter, hvoraf det sidste beslaglagdes.
Han tog da den Beslutning at ville vie sine Kræfter til
Gennemførelsen af en fri Forfatning i Danmark. Først skulde der
indgives et Bønskrift til Kongen om af egen fri Vilje at skænke en
saadan. Dr. Dampe forfattede Bønskriftet og søgte at hverve
Underskrivere, men opnaaede kun at bevæge en Smedemester
Jørgensen og et Par andre hertil, af hvilke den ene endda blot
var en Spion. Da det saaledes kun gik smaat ad denne Vej, søgte
han, for ikke at spilde Tid, at klarlægge, hvad der videre burde
gøres, hvis Bønskriftet ikke førte til noget.
Der skulde sammenkaldes en Nationalforsamling, som, hvis
det viste sig nødvendigt, ved Vaabenmagt skulde tvinge
Enevælden afløst af en fri Forfatning. Til Gennemførelsen heraf skulde
der foreløbig stiftes en Forening, og denne skulde især have
sin Opmærksomhed henvendt paa at vinde Hæren for Planen,
hvad der maaske lettest lod sig gøre gennem Studenterkorpset
og Kongens Livjægere.
Denne ligesaa dristige som barnagtige Plan blev bråt afbrudt.
Da Dr. Dampe henvendte sig til en Kaptajn ved Livjægerne,
meddelte denne Sagen til Politiet. Og da den ny Forening skulde
holde sit første konstituerende Møde i November 1820,
fængsledes dens to eneste virkelige Medlemmer, Dr. Dampe og
Smedemester Jørgensen, og deres Papirer beslaglagdes. Papirerne
var tilstrækkeligt fældende. Dr. Dampe havde heri med lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>