Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Dampe. Studenterforeningen.
159
Omstændelighed gjort Rede for sin hele Plan og overladt
Smedemesteren Afskrifter til Udbredelse. De anklagedes for
Højforræderi og Majestætsforbrydelse, og dømtes begge til Døden.
Men ved Reskript af 14. Marts 1821 benaadedes de begge med
livsvarigt Fængsel. Forgæves ansøgte Dr. Dampe om, at
Dødsdommen maatte blive staaende ved Magt og blive udført. Han
holdtes i haardt Fængsel, først fem Aar i Kastellet, senere paa
Christiansø. Først under Christian VIII løslodes han mod,
under Politiets særlige Tilsyn, at tage Ophold paa Bornholm. Ved
Frederik VII’s Tronbestigelse 1848 fik han endelig fuldstændig
Frihed, ja opnaaede ikke længe efter, som den frie Forfatnings
første forkomne Bebuder, en lille aarlig Livrente af Staten.
Naar Frederik VI trods sit milde Hjerte vedblivende
behandlede Dr. Dampe strengt, stod dette sikkert i Forbindelse med,
at hans Brøde var begaaet direkte mod den enevældige
Kongemagt i baade dens kirkelige og statsmæssige Form. Han havde
erklæret det for tilladeligt, at Folket gjorde Oprør mod Kongen
af Guds Naade, og hertil villet overtale den Hær, som havde
aflagt særlig Troskabsed til Kongen. Overfor en saadan
Bund-fordærvethed hørte hverken guddommelig eller kongelig Naade
hjemme.
Naar man mindes, at dette stærke Udslag af Enevældens
Selvbevidsthed fandt Sted 1820, og erindrer, at det var samme Aar,
som Studenterforeningen stiftedes, forstaar man bedre de to
dybe Modsætninger, som her mødtes. Eftertiden har set den ene
af de to Parter, Friheden, sejre, og former uvilkaarligt sin Dom
efter Udfaldet. Men enhver, der ærligt sætter sig ind i Datids
Forhold, vil forstaa, at det behøvede ikke at være blot
bekymrede Forældre i Provinsen, det kunde være selv rolige, klart
tænkende Mænd i Hovedstaden, der sagde til deres Sønner:
„Lad være med at melde eder ind deri! Det er farligt." Thi det
var virkelig farligt. Studenterforeningens Stiftelse maatte fra et
blot enevældigt Synspunkt tage sig ud som Udtryk for
Syndighed, den altid tilstedeværende Arvesynd.
„Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, der evigt skal staa."
Det lød saa uskyldigt, løfterigt og ungdomssvulmende. Men
hvo er den eneste Herre i Aandernes Rige? Gud. Og hvilken
eiden Stamme, der evigt skal staa? Kongestammen,
Skjoldung-stammen.
Vil man tage en Stikprøve paa den delte Stemning endnu
længe efter behøver man blot at høre et Par Udtalelser herom
en Snes Aar senere. Digteren Chr. Wilster, der selv havde
været med ved det stiftende Møde i Regensgaarden og her oplæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
