Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Daddel over Ørsteds Optræden.
Det lød ret smukt og har sikkert ogsaa udgjort et af de mange
ledende Hensyn og Knopskæl, hvormed Ørsteds Tanke i sit
Frembrud var dækket. Men selve Tankegangens Indholdsrøre
og det Røre i Sindene, som den fremkaldte ved at
offentliggøres, kunde umuligt dæmpes og udglattes ved saa ringe et
Parti Olje til de oprørte Bølger.
5.
Ørsteds Udtalelse vakte overordentlig Opsigt. Om dens
Virkning paa Kongen, og dermed dens Følger for Ørsted selv, kan
man danne sig et nogenlunde tydeligt Begreb ved at følge de
forskellige Indflydelsers Vej under Vandskorpen. Frederik VI
blev meget hurtigt og paa en for Ørsted ugunstig Maade gjort
opmærksom paa det Skete. I Biskop Münters (Fig. 50)
Dagbogs Optegnelser gættes der paa, at man gennem Dronningen
har faaet forebragt Kongen Frygt for, at Præsteeden ved
Ørsteds Ord skulde have mistet sin Kraft. Ørsted selv siger, at
det ikke er første Gang, at „en fjendtlig Genius, der helst
arbejder i Mørket, har sværtet hans Hensigter dér, hvor han helst
vilde vinde Bifald", og dette er sket efter hans Indtræden i
Kancelliet, saa Hensigten maa være at fortrænge ham derfra.
Ørsted nævner dog ikke Kaas, der i 1817 ikke viste sig som
hans Ven.
Som Præsident i danske Kancelli synes Kaas straks at have
skrevet til Kongen og gjort opmærksom paa det Forefaldne.
En bevaret udateret Kladde anfører vistnok Indholdet af dette
Brev. Ingen kunde mere end Kaas være overbevist om, at sand
Iver for Sandhed og Ret, og Kærlighed til Konge og Fødeland
ledede Etatsraad Ørsted ved hvert af hans Skridt. Des mere
smertede det ham, at denne ikke her havde handlet med mere
Betænksomhed. Ved sit Skrift satte han sine Meninger og
Læresætninger i Stedet for det Religionssystem, som Loven
erklærede for Landets eneste Religion, og som Danmarks Konger i
Aarhundreder havde tilsagt Beskyttelse. „Jeg er bleven 67 Aar
gammel og er tilfreds med denne Lære. Hvorfor vil nu en
enkelt Mand opstaa og virke Gæring og Strid? Man kunde fristes
til at tro, at det er en alt forstyrrende Aand, som vil beherske
Tiden, der her driver sit ødelæggende Spil."
Kongen kunde mulig se med Overbærenhed paa Skriftets
religiøse Indhold, men ikke paa Sagens rent juridiske Side, at
dette Skrift var forfattet og offentliggjort af Generalprokurøren
og den Deputerede i Kancelliet. Her laa Grundmanglen, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
