Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs og Lindbergs Angreb.
179
forskellige Synsmaader for det samme. Grundtvigs kom til at
hedde: „Vigtige Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige".
Lindbergs fik Titlen: „Hvad er Christendom i Danmark? Med
Hensyn paa Professor Paulsens, Etatsraad Ørsteds og de
danske Biskoppers Yttringer om de symbolske Bøgers Myndighed
og Præste-Edens Betydning i Danmark, besvaret."
Bøgerne udkom den 2. og 5. September 1826 og vakte
største Opmærksomhed, særlig indenfor de øverste Krese. Det
fælles Angreb var især rettet mod Ørsted som den, der ved sit
Skrift havde taget Parti for Clausen imod Grundtvig og søgt
at paavirke Dommerne til den Opfattelse, at Clausen ikke havde
ført falsk Lære. Han siges at ville faa Præsternes Forpligtelse
til at bekæmpe falsk Lærdom til helt at bortfalde. I denne
Anledning retter Grundtvig det Spørgsmaal til Danmarks
Lovkyndige, om ikke den augsburgske Bekendelses Tilhængere under
alle Omstændigheder ere berettigede til at nyde fuld
Religionsfrihed her i Landet? Fremdeles, om de Lovkyndige maaske
kende nogen anden Lærdomsregel, som Danmark kunde være
tjent med istedetfor den augsborgske Bekendelse? Endelig om
de Lovkyndige mener, at nogen Ståt kan være tjent med, at
Gejstligheden i Statskirken er i Henseende til Lærdommen sin
egen Lovgiver?
Lindberg giver paa lignende Spørgsmaal det rungende Svar:
„Saaledes se vi da, at det er den sande, rette Kristendom, som
i Danmark ikke alene var og er, men saalænge Danmark staar,
skal blive Statsreligion, den Religion, som er haandhævet ved
Rigets urokkelige, uforanderlige Grundlov, Kongelovens
Artikel 3, Danske Lovs 1-1-1, Indledningen til Kongeloven, Kong
Frederik IVs Indledning til Kongeloven". — Ikke uden Grund
skriver Biskop Munter herom i sin Dagbog: „Disse
Sværmere have vist sig som dygtige Politikere ved at knytte deres
Sag til den enevældige Magt."
7.
Virkningen af de to Skrifter blev en almindelig Fornemmelse
paa afgørende Steder af, at Bevarelsen af den rene, uforfalskede,
lutherske Lærdom var ikke blot paabudt i, men uadskilleligt
forbunden med baade Kongeloven og Danske Lov.
Men saa var Ørsteds Brøde af den allerfarligste Art,
lovned-brydende, fordærvelig for den Kongemagt, han var sat til at
raade og værne. Det var ikke længer nok hos en teologisk
Domstol muligt at faa teologiske Undskyldninger for hans Menin-
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
