Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Kaas’ Henvendelse til Kongen.
ger, Manden selv, Generalprokurøren, den Deputerede i
Kancelliet, der havde vovet at udtale sligt i Strid mod sin indlysende
Embedspligt, maatte skaffes af Vejen. Kaas pustede ivrigt til i
et nyt Indlæg til Kongen. Han henviste til, at det var
Stats-styrelsens hellige Pligt at vaage over Overholdelsen af vor
Kirkeforfatning og over de Love og Symboler, hvorpaa den er rejst,
og hvorpaa den har hvilet i Aarhundreder indtil dette Øjeblik,
da man stiller imod den uklare, forvirrede Begreber. Naar man
har læst Ørsteds Afhandling, fristes man til det Spørgsmaal:
Hvorpaa støtter man en positiv, hvorpaa endog blot den
naturlige Religion, naar alt, lige til den Sætning, at der er en Gud,
opløser sig i Tvivl ? Hvis de af Ørsted udtalte Anskuelser blev
bekendte for Lægmænd, vilde de kun paa de færreste Steder
finde Modsigelse hos de gejstlige Lærere, „med hvis
Synsmaader, hentede fra Universitetet (Clausen?) og
Pastoralseminariet (Ørsted selv) de jo let kunne passe sig."
At kræve en Tilbagekaldelse af Ørsted af de udtalte
Meninger er utilraadeligt. Den vilde kun blive betragtet som aftvungen
og desuden være unyttig, da Skriftet alt har gjort sin Virkning.
Kongen bør formentlig slet ikke indlade sig paa Spørgsmaalets
religiøse Side, da religiøse Stridigheder bør behandles med
Delikatesse. Men det maa tilkendegives ham, at den Mand, der skal
vejlede Kongen og Kollegierne i tvivlsomme Tilfælde, ikke bør
forud offentlig paa Tryk udbrede sine Meninger om
Lovgivningen eller dens enkelte Dele og derved paavirke Domstolene
og Kongens Embedsmænd, ja endog i visse Henseender svække
Kongens Autoritet som Lovgiver.
Ved Siden af denne Kaas’ skriftlige Henvendelse til
Kongen synes at være gaaet en mundtlig, i hvilken Kaas vistnok
har foreslaaet Kongen den Udvej at fjærne Ørsted ved at gøre
ham enten til Amtmand i Vejle eller til Justitiarius i Hof- og
Stadsretten, hvilken sidste Stilling ved Konferensraad Falsens
Død netop var ledig. Kaas synes altsaa at have opstillet for
Kongen Valget mellem de tre Muligheder, enten at give Ørsted
Afsked som Generalprokurør og Deputeret i Kancelliet eller at
lade ham forblive i disse to Embeder mod at opgive al
Forfattervirksomhed, eller endelig en Slags Mellemvej ved at lade ham
skifte Embede. Kongen var tvivlraadig. Og da Kaas bagefter
forelagde Ørsted Valget mellem de tre Muligheder, ytrede
denne, at han kunde ønske at blive Justitiarius i Hof- og
Stadsretten. Dog bad han om, forinden Afgørelsen blev truffen, at
faa Lejlighed til at tale personlig med Kongen. Audiensen
fandt Sted allerede den 8. September 1826, hvad der, naar
erindres, at Grundtvigs og Lindbergs Bøger først var udkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
