Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Djævelen og Kancelliet.
189
Stemann havde, som Luther, da han spurgtes om Biblen, ikke
andet at svare end: „Selvfølgelig skal den efterleves." Dermed
fjernede Forespørgeren sig med et høfligt Buk. Resten skulde
saa nok hans eget Kancelli besørge.
Hvor afgørende Svaret var, og hvor nødvendigt det havde
været at møde i Forklædning som ulastelig Retsinteresseret,
fremgaar bedst af, hvad der var hændt den samme, da han sidst
havde henvendt sig til Enevælden i Danmark. Det var i Aaret
1783, da Kronprinsen, den senere Frederik VI, endnu kun var
15 Aar gammel og ukonfirmeret, medens Faderen led af
uhelbredelig Sindssyge. Under disse Forhold havde Forespørgeren
ment at kunne møde uden Forklædning som den, han var. Han
kom jo i sit lovlige Ærinde for blot at paatale sin uomtvistelige
Ret til, hvad Luther fuldt ud havde indrømmet ham, fastslaaet
som kirkelig Lov og næsten sat som Prøvesten for Kristentroen:
At anerkendes i sin Ret til, som Ejer af Arvesyndens første
Prioritet i hele Menneskeheden samt som den urene Aand og
denne Verdens Fyrste, at maatte ligesom hidtil omtales og være
tilstede ved enhver Barnedaab i Danmark og Norge.
Men hvad havde Enevælden tilladt sig at svare ham? Uden
videre jaget ham bort, heldt ham ud, udstedt en kongelig
Forordning den 7. Maj 1783 om, at for Fremtiden skulde ved
Daaben den gamle Besværgelse udelades. Der skulde hverken siges:
„Far herud, du urene Aand, og giv Plads for den Helligaand!"
eller bagefter gentages: „Jeg besværger dig, du urene Aand, i
Navn Faders, Søns og Helligaands, at du udfarer og viger fra
denne Jesu Christi Tjener!"
Siden da var man Skridt for Skridt gaaet .videre gd samme
Vej og havde stiltiende billiget, at der i Praksis ændredes og
slappedes i alt, hvad der angik Djævlelæren. Ørsted havde med
fuldt Overlæg deltaget heri og under Paaskud af Retssansens
Udvikling tilladt og fremmet Bortkørslen af Djævletroens gamle
lovlige, men hensmuldrende Fodstykker. Men nu havde
Grundtvig raabt Gevalt paa Luthers og Djævelens Vegne. Kongen
havde bremset for Ørsted og hans Retssans i Udvikling. Det
hele Kirkevæsen var kommen under en ny fast Haand, der var
hurtig i Vendingen. Det begyndte derfor nu at lysne, hvis man
forstod at optræde behændigt.
I selve det danske Kancelli saa det nu, hvad Kirkestyret
angik, besynderligt uä, efter at den faste Haand var kommen til
Roret. Der herskede Uenighed som i det engelske Parlament,
var to lige store Partier, tre mod tre. Stemann stod i Spidsen for
det ene, Ørsted for det andet. Stemanns var selvfølgelig
Regeringspartiet, Ørsteds Hs.Maj. Kongens loyale Opposition. Det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
