Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Djævelen og Kancelliet. 190
hvorom Striden drejede sig, var i sin Kærne dette: Hvad er en
Lov? Stemanns Svar var: Den enevældige Konges Vilje, der
ubønhørligt bør lystres. Ørsteds Svar var: Lov er Udtryk for
en Tidsalders Retsbevidsthed. Holder denne sig uforandret ned
gennem Tiderne, saa vedbliver Loven at være levende og staa
ved Kraft. Men skifter Retsbevidstheden, saa at Forholdene ikke
længer svarer til, hvad de var, da Loven blev givet, ja
uddanner der sig efterhaanden en hel anden Praksis, som Øvrigheden
billiger og selv stiltiende følger, saa maa Loven siges at være
død og skal snarest ændres eller afskaffes. Indtil dette sker, maa
Lovens Anvendelse afpasses med varsom og kyndig Haand og
med fuld Hensyntagen til det i hvert enkelt Tilfælde
foreliggende.
For at tage et nærliggende Eksempel: Naar Troen paa en
personlig Djævel i Aarhundredernes Løb efterhaanden er aftaget,
og naar den enevældige Regering Aar 1783 selv har afskaffet
Djævlebesværgelsen ved Daaben og siden da faktisk tilladt
Præsterne paa egen Haand at udelade af Ritualet de Steder, hvor
Djævelen endnu nævnes, samt har nedsat en Kommission til
Kirkelovenes Forbedring og Affattelse af et nyt Ritual svarende
til det i Praksis gældende, — saa maa i Mellemtiden, indtil nyt
Ritual foreligger, de gamle strenge Love mod Overtrædelsen af
Kirkelovene i Tilfælde, hvor det drejer sig om Ændringer,
fortolkes og anvendes med Skønsomhed.
Saaledes stod Sagerne, da den af Tidsaand og Enevælde
Forfulgte aflagde sit Besøg hos Stemann. Han valgte Tiden hertil
med Smag, det var i August Maaned 1828, og hans Uven Ørsted
holdt just Sommerferie og var paa Rejse langt herfra i Norge.
Forklædningen var ligeledes valgt med Smag, i hvert Fald saa
god, som den kunde skaffes. Han kom i Skikkelse af en
Assessor i Overretten. Ganske vist havde samme Assessor for nogen
Tid siden opført sig noget iltert. Da Overretten havde fældet
Dommen over Grundtvig i Sagen om „Kirkens Genmæle",
havde nemlig denne Assessor fundet det rigtigt at offentliggøre,
at han fralagde sig hver Del i denne Dom, som han fandt
uretfærdig. Justitiarius i Overretten fik da Paalæg om at
tilkendegive ham, at hans Adfærd var upassende og Kongen mishagelig.
Dette var imidlertid maaske glemt eller muligt helt undgaaet
Stemanns Opmærksomhed, der jo dengang endnu havde været
Amtmand i Sorø. Nu kom i hvert Fald Assessoren som en
kirkeretligt højst interesseret Mand. Han indgav nemlig Ansøgning
om at maatte faa sine Børn døbt paa ny efter Ritualet, da hans
Sognepræst i sin Tid havde tilladt sig væsentlige Udeladelser i
Daabsformularen. — Det udeladte var uden Tvivl: „Forsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
