Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Tvangsdaab".
og Kirke. Et lille vantrevent Hensyn til Børnenes Salighedssag.
Og til Slut et lunt Kancellifif: At lokke Flokken paa Gled ved at
true med en Bunke af uerlagte Bøder. Det hele ret et
Skjulested og Skærmbrædt for Fanden.
At han stod bag ved, blev mere og mere klart. Thi de fleste
blev sky og undlod at efterkomme Plakaten. Og hvor
Øvrigheden virkelig efterkom den, viste „den af Øvrigheden for dette
Tilfælde
beskikkede Værge" sig at
være Stedets
Politibetjent med et
skrigende Barn i
Armen, forfulgt af
de forbitrede
Forældre. Mod den
Art Daab lod der
sig med Rette en
Del indvende.
Indsigelsen
rejstes i Stemanns
gamle Amt,
Sorø-Egnen. Maaske har
den verdslige
Øvrighed her af
gammel Vane været
særlig nidkær.
Eller maaske var
Grunden den, at
Præsten i
Pedersborg og
Kindertof-te, Licentiat Peter
Kierkegaard, nylig
var sprungen af
Essen. Han
nægtede at tvangsdøbe Baptistbørn. Biskop Mynster forsøgte igen
Sagtmodighed og bevægede en Nabopræst til at forrette Daaben.
Men da Peter Kierkegaard selv ønskede en Afgørelse og flere
Præster sluttede sig til ham, maatte Mynster indberette Sagen til
Kancelliet. Her blev en Indstilling om Kierkegaards
Afskedigelse forfattet. Men Sagen endte ikke saaledes. Mynster mente
endnu som før, at Staten er berettiget til at fordre, at ethvert
Barn straks skal henregnes til et af den anerkendt
Religionssamfund, og da Baptisterne udtrykkelig erklære, at deres Børn
ikke høre til deres Samfund, førend de som Voksne selv kunne
Fig. 58. A. S. Ørsted.
Efter C. A. Jensens Maleri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>