Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Gangen i vor Fremstilling af Udviklingen.
Lysglans selv ere Børn af vor Tid, saa at vi ere udsatte for
at antage for synligt allerede for Datiden, hvad dengang endnu
maaske kun enkeltvis og dunkelt anedes.
Naar vi have seet denne nye Naturvidenskab, den frie
Væksts Samfundslære og den nye Religion, lad os saa se,
hvorledes de her i Danmark slog an og fik Farve efter vore
beskedne Forhold. Naturvidenskaben trængte kun langsomt frem,
dens Verdensbilled var Kirken en Vederstyggelighed.
Samfundslæren satte ikke som andetsteds straks Friheden i Forgrunden,
men lempede af hjemlige Hensyn paa dette Krav. Og den nye
Forsynstro, der hurtigt besjælede de fleste betydelige Mænd,
paavirkedes af Lands og Konges Modgang og Tab, saa at man
enedes stiltiende foreløbigt om blot trofast og beskedent at slaa
Ring om Kongen.
Kun paa eet Punkt, i Kunst og Videnskab, slog Lynet ned
og tændte klar Lue. Digtekunstens Guldalder fremkaldtes. Men
atter her bevægede Væksten sig paa hjemlig Vis og fremkaldte
underlige Hvirvler. Klare paa Vækstens Værd opdagede
Videnskab og Kunst Fortidens Betydning. Men i Begejstring for
denne levede begge sig ind i Fortids Livssyn og Verdensbilled,
saa Tiden selv delvis fornægtede sit eget naturvidenskabelige
Vidsyn. Nordisk, græsk, bibelsk begejstrede samledes de alle paa
den fordums lille Kirkegaard, hvor der var knapt med Plads,
og man maatte være glad til, om Døden var en evig Søvn.
Idet vi kaste et Blik paa herved opstaaede Brydninger i
Tiden og søge dem personificerede i Enkelteksempler — Strid
mellem nyt og gammelt Verdensbilled, mellem ny Tro og
gammel Tro under forskellige Former, mellem Digterværd og
Rangforordning — ville vi til Slut endnu engang besøge de to
gamle paa Bakkehus og til Afsked se, hvorledes nyt og gammelt
her mødtes og forenede sig.
Vi ville da forstaa, at efter deres Død stod de uløste
Spørgsmaal tilbage som Fremtidens Opgaver: Fri Vækst i
Samfundslivet, Plads for de bortgangne andetsteds, end paa den snævre
Kirkegaard, frit Rum i Verdensbilledet, og intet sværtet Glas
for oven til at spærre hver enkelt fra Livslyset, hvorimod
Væksten i ham stræber.
11.
Lynet slog ned. Den Tanke, der tændtes, var, at alt
Tilværende — Naturen, Menneskelove og Religioner — ikke er
sat fuldt færdige ned fra oven, men er voksede langsomt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
