Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vort Solsystems Tilbliven. 209
. fra neden. Livet er Vækst, Livets Trappe fører ikke fra oven
nedefter, bort fra Gud, men fra neden af opefter, nærmere
mod Gud.
Heller ikke denne Tanke raktes fra oven af fuldt færdig og
samlet ned, men tændtes som Smaaflammer paa de tre
forskellige Omraader under det Bestaaende, som den var bestemt
til at omforme.
Paa Naturforstaaelsens Omraade tændte den straks — til
Afløsning af den gammeltestamentlige Opfattelse af Verdens
Skabelse i syv Dage — en ny, storladen Forklaring af vort
Solsystems Tilblivelse. Det var de to Tankens Stormænd, den tyske
Filosof Kant og den berømte franske Matematiker og
Astronom Laplace, der uafhængigt af hinanden naaede til næsten
samme Resultat. (Laplace’s Skrift udkom 1796). I en
oprindelig Taagemasse skulde der være opstaaet en omdrejende
Bevægelse, der ved Gnidningsmodstand mere og mere havde
ophedet Taagemassen, samtidigt med at denne ved Afkøling
fortættedes indefter, og Omdrejningshastigheden forøgedes, saa
at der dannede sig en glødende Kærne i den hvirvlende
Sol-taage. Taageringen om denne Solkærne var derefter bristet
og slynget ud som en om denne sig bevægende yderste Planet.
Og ud fra denne, ligesom ud fra Solen selv, var ved hvirvlende
Omdrejning af den ildflydende Masse, rejst en Kam omkring
dens Ækvator. Denne Kam var bleven til en Ring, og tilsidst
slynget som en ny Planet ud fra Solen, eller som en Maane
ud fra Planeten. Paa denne Vis var vor Jord fremgaaet som
tredjeyngste Søn af Solen, og havde selv i sin ildflydende
Ungdom frembragt Maanen.
Medens denne Kant-Laplaceske Forklaring paa vort
Solsystems Tilbliven blev det første, stærkt iøjnefaldende Udtryk
for det nye Syn paa Naturen som „Vækst", har den samme
Tanke siden da, anvendt paa Jordens Udviklingshistorie,
fremkaldt et mere stilfærdigt men ligesaa betydningsfuldt
Samarbejde mellem alle Jordens Naturforskere indtil vore Dage, for
at udrede Udviklingens Enkeltheder.
Paa det andet store Omraade: Menneskesamfundet og dets
Love, tændte den nye Tanke om „Vækst" et fuldt saa
afgørende Omslag som paa Naturens. Thi det var saa uvant at se
Menneskelivets Historie blot som Menneskeplantens Vækst.
Og dog lød det saa naturligt og sandsynligt, at Mennesket har
tjent sig op, har i Tidernes Løb lært at skaffe sig bedre og
bedre Næring, Værn, Klædning og Bolig, dyrke Jorden,
tæmme Planter og Dyr, besejle Havet, efterlignet og undersøgt
Naturen og herved frembragt Kunst og Videnskab. Samtidigt har
Bakkehus og Solbjerg 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
