Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Samfundslære. Religion.
det ved at følge Naturens Anvisning, formeret sig og herved
lidt efter lidt tæmmet og opdyrket sig selv. Thi gennem
Forholdet mellem Mand og Hustru, Forældre og Børn, Familje,
smaa Samfund, Ståt og tilsidst mellem Stater indbyrdes, har
det lært Hengivenhed, Begrænsning, Pligter, Selvtugt og
Overblik. Gennem det saaledes indøvede Forhold til andre, har
det naaet til at beskærme de Svage, afskaffe Slaveri og
forstaa den sunde Lære: „Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil,
at andre maa gøre mod dig"! Ja i enkelte Øjeblikke og overfor
sine nærmeste, har mangen fornummet Trang til, uden
Selvhensyn, helt at ofre sig og sit til bedste for andre.
Men jævnsides med denne Udvikling i Forhold til Naturen
og til andre Mennesker og herved til sig selv, maa der i saa
Fald ogsaa paa det tredje Omraade, det religiøse, være
foregaaet en indre Udvikling hos Mennesket i Forholdet opefter,
til noget mægtigere end det selv. Denne Følelse af
Afhængighed overfor noget større og stærkere, bunder som alt øvrigt
i dets Naturomgivelser. Syn af Mørke, Uvejr med Torden og
Lyn, Sygdom og Død maatte tidligt overbevise det om
Tilværelsen af en stærkere Magt, med hvem det gjaldt om at staa
paa en god Fod. Det laa nærmest at tænke sig denne højere
Magt som ond og fjendtlig og derfor søge at stemme den
velvillig ved Offergaver. Og tidligt fremstod der Mænd, som mente
selv og antoges af andre for at have særlig Forstand paa at
betjene disse mægtige Væsner. Saaledes opstod Præster.
Efterhaanden som Kulturen skred frem, antog man foruden
onde Guder ogsaa gode. Hos Grækere, Romere og Nordboer
troede man paa mange Guder. Den reneste Gudstro naaede
man, da en Galilæer lærte: Der er kun een Gud. Han er god,
hans Væsen er Kærlighed, og hans Vilje er, at Menneskene,
der alle er hans Børn, skal elske hverandre som Brødre.
Denne Religionsstifter dræbtes ung og efterlod sig intet
skriftligt. Hans Lære forvanskedes da tidligt af et Præsteskab, der
ifølge gammel Hævd iblandede den Læren om en ond Gud
og om en guddommelig Familje med Fader, Søn og Helligaand,
af hvilke Galilæeren skulde have været Sønnen. Dette
religiøse Tilbageskridt er udtrykt i den kristne Kirkes Lære, som
derfor bør af stry ges disse nedarvede Mangler. Forgæves
paa-beraaber den kristne Kirke sig, at den hviler paa en
guddommelig Aabenbaring. Den guddommelige Aabenbaring, som alle
Religioner har paaberaabt sig, er ikke en udvortes, men indvortes.
Gennem sin fremadskridende Forstaaelse af det Gode,
bekræfter og forbedrer Mennesket sit Gudsbegreb. Og det er i Kraft
af samme Moral, at det frigør sig for et Præsteskabs Overgreb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
