Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Fig. 64. Fasangaarden i Frederiksberg
Have.
andre, lykkelig i alt, hvad han
lagde Haand paa, glemte han
næsten, at der var noget,
som hed Sorg, Sygdom,
Død; var salig alt her paa
Jord, fik som Englene hist
„Guds milde Aasyn" allerede her at se som „Aanden i Naturen".
En saadan Personlighed kan betegnes paa forskellig Vis. En
sjælden Udkaaren, elskelig blandt sine Omgivelser, en Mand
med en heldig Haand, en naiv Drømmer, i hvert Fald et godt
Barn. Kun een Ting egnede han sig ikke til: at forklare
Tilstanden efter Døden. Han fik ligefrem ikke Tid til at tænke
derover, sysle dermed, just fordi han — levede. Og herved
gav han maaske Forsynstroens dybeste Svar paa, hvad Døden
er. Den bestaar i, under en os endnu ukendt, ny, fuldkomnere
Form, at leve videre. Elske dem og det man har elsket her,
vokse i Klarhed og Evne, kort sagt: Fortsætte den Udvikling,
som alt her er paabegyndt. Hvoraf veed du dette? — Jeg
lever det.
H. C. Ørsted var en lykkelig Mand. En af de mest harmo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
