Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschläger læser sit Digt for Kongen.
247
sine Undersaatters øverste Herre havde han dog et afgørende
Ord at sige om disse to „Personligheders" Tilbøjelighed til nu
selv at bestemme deres Forhold til Kirken.
18.
Den 31. Juli 1815 blev Frederik VI og Dronningen salvede
i Frederiksborg Slotskirke. Europa havde lige til det
sidste været i Højspænding, idet Napoleon, der var vendt tilbage
fra sin Forvisning til Elba, atter var bleven Frankrigs Kejser
og først den 18. Juni afgørende overvundet ved Waterloo. Nu
var Spændingen udløst. Den „evige" Fred, hvorefter Alverden
i Aaringer havde sukket, var endelig opnaaet. Jubelen herover
vakte et Røre, hvis Virkninger i den lille Bakkehuskres vi
allerede tidligere har set, og som for hele Landet fandt sit
Glædes-udtryk i Festlighederne i Anledning af Kongeparrets Salving.
Selvfølgelig grebes Oehlenschläger af den fælles Begejstring
og gav den digterisk Udtryk. Han udbad sig Audiens hos
Kongen og flk her Tilladelse til at maatte forelæse sit Digt. Han
beskriver selv, hvorledes det foregik: „Kongen tillod mig det,
stillede sig stift hen for mig, støttede sig til sin Sabel og
stirrede paa mig, som en General, der venter en Rapport af en
Adjutant. Jeg læste og mærkte, det rørte. Da jeg kom til Stedet:
Hvem holdt i Faderarme
De grønne Øer fast til Jotaland,
Da trindt Europa skjalv? Det gjorde han med Varme,
Det gjorde Frederik, den ægte Søn af Dan.
trillede en Taare ned fra hans Øje, uden at han fortrak en
Mine, holdt sig i sin militære Position, og slog til Taaren med
Haanden, som om det var en Flue, der vilde sætte sig paa
hans Kind."
„Da jeg var færdig, sagde han i en næsten barsk Tone: Jeg
vil ikke sige Dem noget. De har selv seet, hvilket Indtryk
Deres Digt har gjort paa mig. — Jeg takkede ham, fortalte, at jeg
havde skrevet endnu en Sang til Kroningen, som jeg vilde
fore-slaa Studenterne at synge paa Frederiksborg i Slotsgaarden,
hvis han tillod det. Han tillod det, jeg bukkede og gik."
Overhofmarschal Hauch havde haft det brydsomme Hverv
at udarbejde hele den vidtløftige Ordning af Salvingsfesten med
dens Optog osv., der alt vanskeliggjordes ved Slottets
Beliggenhed paa en 0 med kun snevre Adgange til Gaarden. I
denne skulde være Plads til de kongelige Personer, de tre øver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
