Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mynsters Prædikener. Kamma Rahbek. 261
mig befriet fra noget offentlig Angreb. Virkelig forblev det
ogsaa i mange Aar ved dette Sammenstød."
Begge Parter tav altsaa. Grundtvig undlod offentlig at
stemple Mynsters Forkyndelse som ikke kristelig. Mynster undlod
ved en Anmeldelse af „Verdens Krønike" at paavise, at
Grundtvig her optraadte som kristelig Verdensdommer uden kristelig
Berettigelse. Dette vilde have været et endnu farligere
Grundskud end H. C. Ørsteds Imødegaaelse af Bogens vrange
Domme.
Den anden opmærksomme Tilhører ved Mynsters
Prædikener, hos hvem disse vakte Betænkelighed, var Kamma
Rahbek. De forekom hende skønne, varme, begejstrende som
hidtil, ret skabte til at drage et søgende Sind, der ikke var
mættet ved, hvad Verden og Livet kunde byde, ind i den rige,
oplyste tonefyldte Kirkehal. Men hidtil havde de, ligesom
Indbydelsen til Kongesønnens Bryllup, gjældt alle, naar blot de følte
sig ensomme, besværede, fattige i Aanden. Mildt havde han
nikket til enhver, der tørstig holdt sin Læbe under det
sprudlende Livsvæld. Nu foregik der af og til, og det forekom hende
som lidt efter lidt hyppigere, en Forandring. Der blev ligesom
krævet, at man kun maatte drikke af Bæger og skulde give en
Skærv i Vederlag. Og det var jo dog just det mest betagende
tidligere, at Regnen faldt baade paa retfærdige og uretfærdige,
kvægende alle baade store og smaa, Mennesker, Dyr og
Planter, hele den smægtende Natur.
Hvad var da dette nye i hans Prædiken? Der taltes af og
til og med Aarene mere paagaaende om Synd og
Syndstilgi-velse og om Naade, som kun kunde faas gennem Kristus og
hans Død. Vist var Guds Kærlighed en Naade, men den tabte
dog ligesom ved,, at dette fremdroges og næsten fik
Beskyld-ningsform, og ledsagedes af Krav om Adgangstegn. Livets,
Kærlighedens Kilde burde være fri, og ingen berettiget til dér
at kræve Afgift.
Hvis Mynster i sine Samtaler med hende kom ind paa disse
Spørgsmaal, forstod han hende kun altfor vel. Han kendte af
egen Erfaring denne Form for Natur, der, paa engang ærlig
og sky, med det gode skulde lokkes og ledes til Gud. Det var
uklogt at staa med Grime og Bidsel i Baghaanden ligeoverfor
disse ofte netop braveste Mennesker. Han følte det som sin
ypperste Opgave, at skulle føre just dem i sin Samtid med
Lempe til Gud. Men oversees kunde det dog heller ikke: til
Gud. Ikke til en blot tænkt Gud, men til den levende, treenige
Gud, der selv havde aabenbaret sig gennem sin eenbaarne Søn.
Til Kirkens Gud. Kravene i saa Henseende maatte stilles og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
