Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Kamma Rahbek og Mynster fjernes fra hinanden. •
kunde ikke siddes overhørige. Jo mere han selv blev Kirkens
Mand og Tjener, des mere følte han dette. Det gjaldt om heller
ikke at vække Forargelse i modsat Retning hos alle disse, der
nu med Grundtvig og med Kirkens gamle Love for sig, lagde
— maaske utilbørlig megen Vægt — paa Læren om det Onde
og Djævelen.
Livet spreder, Livet samler. Stundum spreder det netop ved
at samle. Det maatte Mynster sande. Oehlenschläger f. Eks.,
han var egentlig størst som Digter og som Menneske, da han
var paa Udenlandsrejse og langt borte. Han tabte, blev
mindre og fjærnere, da man fik ham nær. Betegnelsen „den
uom-vendte Adam" blev endnu mere træffende, da man fik ham
igen og med Vemod saa hans Svaghed. Den kære Veninde.
Hun var selv ogsaa en uomvendt Eva, om end hun var langt
mere udviklet end han. Men med hende var der godt Haab.
Det gjaldt blot om at fare varsomt, taalmodigt vente paa
Herrens Besøgelsesstund. Som hun selv, den kære Sjæl, saa ofte
i Spjellerup spøgende lærte mig om Dyrkningen af min Have
dér: Det kommer slet ikke op, naar det saas udenfor denne.
Ukrudt er villigere: det gode Frø spirer kun til sin rette Tid.
— Men i saadan Mellemtid er hun selv netop ved sin
Elskelighed farlig for de ubefæstede. Et ungt Blod, som min Fanny
med sit livlige Sind, kunde maaske tage Skade ved at
paavirkes for meget af hendes udøbte Livsmod. Hende er jeg
kaldet til at værne og vare.
Livet samler, Livet spreder. I det glade Aar 1815, da
Bakkehuset knap var til at kende for Fester og Munterhed i
Anledning af Mynsters Bryllup, — kort efter hvilket han blev baade
Ridder og Doktor teologiæ — Salvingen, Besøgene paa
Sophienholm osv., spredtes Venner, idet de samledes.
Ufor-mærkt gled fra nu af Onkel Job og hans Niéce fra hinanden.
De vedblev at være Venner, højagte hinanden. Hun forsømte
nødigt hans Prædikener, men det gamle Fortrolighedens Baand
blegnede og svandt ind. De saas ikke saa ofte som hidtil. Han
kom ikke til Bakkehuset som tidligere. Eget Hus og Hjem og et
Utal af Forretninger hindrede sligt. Og engang imellem at ses
ved en Kop Kaffe efter Prædiken i hans eller Biskop Münters
Hjem, var ikke Fortrolighed.
Og flere end de gled fra hinanden. Kresen paa Bakkehus
skiltes næsten i Fugerne under Baggesens Angreb paa
Oehlenschläger, og dennes Brud med Rahbek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
