Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Brøndsteds Indflydelse paa Kamma Rahbek.
passede nogenlunde i Alder for Mynsters Hustru, saa Baandet
mellem begge Ægtepar blev dobbelt.
At Brøndsted og Hustru ogsaa var velset paa Bakkehus og
ikke mindst af Kamma Rahbek, der var lige indtagen i begge,
fulgte af sig selv. Men hun knyttedes til dem tillige ved et tredje
Baand, den unge Græker, Grev Conrad Lunzi, som Brøndsted
medbragte. Han følte sig særlig vel paa Bakkehus, hvor
Kamma Rahbek blev hans moderlige Veninde. For anden Gang
voksede et Barn fast til hendes Sjæl næsten som hendes eget.
Ogsaa denne Gang levede dets kødelige Moder, men Kamma
vidste, at hun med Taknemlighed omfattede den, der i det fjerne
Land søgte at bevare hendes Barn. Begge to, baade Kamma
Rahbek og den lille Græker, var trods Aldersforskellen
jævnaldrende. To meddelsomme, ildfulde Børn, der kunde le og
lege sammen. Hver talte sit Sprog, indtil de begge lærte
hinandens og knyttedes sammen som to Søskende, hvoraf den
ældste blev den yngre i Moders Sted.
Medens Kamma Rahbek saaledes lidt efter lidt overtog en
Pligt, som de to Plejeforældre vanskeligt selv kunde magte, —
Brøndsted paa Grund af sin mangfoldige Virksomhed, og hans
Hustru paa Grund af Omsorg for Hjem og egne smaa Børn —,
saa blev Brøndsted, uden vistnok selv at mærke det, overmaade
meget for Kamma Rahbek. Han blev — som tidligere omtalt
— hendes religiøse Vejleder og Forbilled. Thi for første Gang
traf hun her en, der i religiøs Henseende svarede til hendes
egen Væsensform og derfor til hendes Ideal. Her var ikke Tale
om Synd med Sønderknuselse og Naade, men et sundt,
frejdigt, tillidsfuldt Sind, der hurtigt i Vendingen rettede sig efter
det rette og med et glad Blik opefter i et Nu ligesom sagde til
Gud: „Skal ske! Jeg forstaar Dig! Du er en Mand, og jeg er
det samme." Ganske ligesom, naar Anger og Omvendelse hos
hende selv blot ytrede sig i en glad Beslutning og Selvfornyelse,
et Morgenkys til Faderen deroppe og i hendes Indre, en rigtig
sund Latter med ham og ad hende selv, hvorved hver
Misforstaaelse skylledes bort, og kun beskeden Frimodighed og ny
Virkelyst blev tilbage.
Hvad tænkte han egentlig om Forholdet mellem Liv og Død?
Han havde jo tidt i sit Liv været Døden nær. Men i saadant
et Øjeblik tænker man vist ikke andet end: Det maa Vorherre
om. Hun spurgte ham næppe om hans Mening. Hun anede,
at hans ligesom Rahbeks, Mynsters, Oehlenschlägers, hendes
egen var i Bunden uklar. Hvad hun kunde stave og lægge
sammen af hans Opfattelse var ikke meget tydeligt. Han stod
jo den kirkelige Retning nær, talte, stundum varmt, om sin Barn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
