Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udødelighed.
265
doms Indtryk fra Rektor Worm i Horsens. Men da han havde
mistet sin bedste Ven, Koés, i Grækenland, havde han rejst
over hans Grav en Mindesten, hvori var indhugget hans Navn,
Fædreland og Homers Vers:
Ligesom Træernes Blade, saaledes er Menneskens Slægter.
Bladene strøes af Blæsten til Jord. Men naar Skovene grønnes,
Skyder der andre paa Grenene frem ved Vaarens Igenkomst.
Saaledes Menneskens Slægter, en fødes, en anden forsvinder.
Dette tydede egentlig ikke paa nogen Tro paa Udødelighed.
Men der var maaske ikke andre græske Vers, der udtrykte
mere. — Onkel Job var forresten heller ikke rigtig klar, naar
man spurgte ham om sligt. Enten talte han blot i almindelige
Ord, eller han skød det hele ud til en Opstandelse paa
Dommens Dag, med den uhyggelige Lære om Helvede, som vistnok
er ham selv imod, og som han altid hurtigt søger at komme bort
fra, og slaar over i Talén om Guds Kærlighed.
Mon ikke Udødelighed, Livet efter Døden, er noget, man
helst skal lade være at tænke og tale om? — Men det er jo dog
noget, der angaar os alle. — Ja, men vi veed jo intet derom
og kan ikke ad Tankens Vej naa til nogen Viden. — Kirken
lærer dog, man skal tro derpaa, men de blive ikke klogere
derfor. — Mon ikke Udødelighed er noget, der ikke skal tænkes,
troes, men erfares, selvopleves? Ikke naturligvis i det virkelige
Dødsøjeblik, thi saa er det for sent for Mennesket her paa Jord,
men i Live? Ganske som Kærlighed. Man kan forklare i Ord,
saa meget man vil, hvad Kærlighed er. Den forstaas først —
men saa ogsaa i et Nu, som et Lys, en Flamme, der fylder en
— naar man selv erfarer den, oplever den hos sig selv. Mon
ikke Udødelighed er i Slægt med Kærlighed, en sugende
Længsel, en fast Forvisning, en usynlig, usigelig Magt, der som en
Smerte og dog en indre Rigdom og Lykke fylder en, naar man
mister en, man virkelig elsker. Jeg kender den ikke rigtig selv.
Men jeg troer, den vilde gribe mig, om jeg mistede Johan
Ludvig eller den lille Græker.
Man maa vist selv have levet længe for ret at kunne erfare
den. Naar man er ung, rammer, lammer Sorgen over
Adskillelsen stærkere, men spirer ikke saa let i Forvissning. Eller der
er andre Følelser, som maaske er mere nødvendige for den
unge Alder, hvor Tabet derfor lettere læges ved Glemsel. Hver
Alder har ligesom sin Erfaring at gøre. Alle betyde de Vækst,
Vækst i Kærlighed, men hver Gang lukker Fremskridtet sig
over noget tabt, i Smerte, snærpes sammen som et Led paa en
Stængel. Livet er saadan en hel, leddelt Plantestængel, der under
Smerte over Tab vokser videre opad mod Lys og Varme. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
