Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J.P.Mynsters nyfødte Søn døer udøbt.
269
dom regnedes de blandt de fortabte. Og denne forfærdelige
Mulighed var her fremkaldt ved Faderens egen Skyld, en Kirkens
Tjener, der optagen af Omhu for det urette Mammon til andre
havde forsømt at sørge for sit eget Barns evige Frelse. Nu laa
det lille afsjælede Væsen der, besat maaske af den urene Aand,
som ikke ved Daaben var bleven forsaget. O Gud, o Gud,
hvilken Brøde kunde lignes i sin Straf med denne! Herre, Du farer
haardt mod Din Tjener.
Det gik imidlertid Mynster som andre. Selve Døden skabte
sin egen forklarende Tydning og afviste for den, der trængte
med Kærlighed gennem dens Mørke, de Rædselsforestillinger,
som haardt og opskræmt Menneskesind fordum havde søgt
yderligere at hærde med Kirkeords og Lovbuds Kraft. Han beskriver
selv, hvad der foregik i ham: „Det var et forfærdeligt Øjeblik,
da denne nye Ulykke traf mit allerede saa dybt saarede Hjerte.
Jeg syntes mig som forladt af Gud, og det varede længe, inden
mildere Følelser atter vilde besøge mig. Men med saadanne
mildere Følelser var det, at jeg betragtede den dejlige Dreng, der
laa saa roligt slumrende i Kisten, og at jeg sagde ham det sidste
Farvel, indtil Laaget blev lukket derover."
22.
Med Aaret 1820 indtraf der en Fornyelse og Foryngelse af
Bakkehuskresen, idet, som vi tidligere har set, Rahbek gennem
Studenterforeningen kom i nært Forhold til de unge og — i
hvert Fald af Navn — blev disses Fører. Bakkehusets mest
elskede Gæst i denne Tid blev Poul Møller. Han knyttedes
nærmere dertil end nogen anden, Bakkehuset blev en Tid hans
virkelige Hjem, og han saa op til Rahbek og Kamma, der begge
elskede ham som deres eget Barn. Hos Kamma voksede
Moderfølelsen for ham sig dyb og stærk, da det faldt i hendes Lod
ikke blot at deltage i hans Studier og Glæder, men at berolige,
trqste, pleje og helbrede hans Sind, da det blev saaret og sygt.
Hun gennemlevede med ham al den Sorg og Fryd, som
Omhuen for et kært og ubændigt Barn kan berede, og hun
opnaaede at se ham lykkelig i Havn, med en Hustru efter hans eget og
hendes Hjerte.
Der var noget over Poul Møllers Ophold paa Bakkehus —
selv om ogsaa han, ligesom Heiberg, en Dag løb sin Vej;
rigtignok fordi han havde det altfor godt og trængte til Frihed —,
noget som af en solklar Eftermiddag ovenpaa en urolig Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
