Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Poul Møller og Kamma Rahbek.
Der var Høstskær og ydre Hæder over Hus og Have og de
to gamle, der i Feststemning og med vanligt Hjertelag saa mildt
til alle. Morgengry og Aftensol mødtes og lo i Bakkehusets
gamle Ruder, da Hjemmets ældste og yngste Søn, Heiberg og
Poul Møller, Arm i Arm traadte ind.
Jo fastere Plads Poul Møller vandt i Kamma Rahbeks Hjerte,
des mere Vægt lagde hun ogsaa paa hans Ord. Der var noget
førstehaands og ærligt ved ham, det samme, der havde tiltalt
hende hos Mynster og siden hos Brøndsted. Netop derfor
kunde han heller ikke gøre nogen Røverkule af sit Hjerte, men
det kom hurtigt for Dagen, at hans Udvikling var gaaet stik
modsat disses. Alle tre var de oprindelig teologiske Kandidater.
Mynster var bleven Præst og nu godt paa Vej til Bisp.
Brøndsted var gaaet over til at dyrke græsk Oldtids Studium, men
havde derfor ikke opgivet sin Barndomstro. Poul Møller havde
drevet det til Skibspræst, men kom nu hjem fra Kinafarten, fast
bestemt paa ikke at ville have mere med „Præsteri" at gøre,
vrededes, naar nogen kaldte ham Pastor, gik nu helt op i
græske og filosofiske Studier og syntes at have opgivet sin fordums
religiøse Tro.
Sligt kom frem, ikke blot i bitre, overdrevne Udtalelser
under hans Sygdom, hvor de fik Luft i Trods mod Livets Magter:
„Til Kamp jeg fordrer dig, du gamle Blinde", Sværmeri for
Byron o.s.v. Men det fik spøgende Udtryk i Hverdagsskæmt
med Rahbek. Og det dulgte sig kun halvt i tilfældige
Forklaringer, naar hun og han læste Homer sammen. Han ikke blot
forstod, men næsten nød, naar det græske Verdenssyn snævrede
sammen, Tilværelsen indskrænkedes til denne Jord og dens
Forhold, det enkelte Menneskes til det korte Liv — „Ligesom
Træernes Blade saaledes er Menneskens Slægter" o.s.v. —,
naar de menneskelige Følelser beklippedes for deres Blomster,
studsedes af til Fasthed, Haardhed og Resignation.
Kamma Rahbek kunde umulig være blind for denne hans
Udvikling. Den virkede vistnok paa hende med samme
bekymrende, lidt smittende Magt, som en voksen Søns svindende Tro
paa en forstaaende Moder. Men samtidig kunde hun med sin
klare Forstand og fine Opfattelses Evne næppe undgaa at lægge
Mærke til hans Udviklings Selvmodsigelser. Med et Smil maatte
hun fornemme, at netop hans paatagne græske Haardsind og
Ufølsomhed gjorde ham blød overfor en Undtagelse som Baucis’
og Filemons Vennesælhed, der uforklarlig men betagende
mindede ham om Forældrekærlighed. Og med inderlig Glæde og
skælmsk Latter saa hun det hele munde ud i Forelskelse i Betty,
som hun selv lærte at sætte saa megen Pris paa som en værdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
