- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
280

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280 Rahbek døer.

At han virkelig var syg, kunde maaske fremgaa af, at han til
disse skønne Linier endnu havde føjet to, der, inderlig vel
mente, mindede om et Avertissement i Adresseavisen, og derfor
af Eftertiden med Rette er udeladt:

Vi ses igen. Den fromme Tanke trøster

Din Mand, din Slægt, din Ven, din Broder og din Søster.

Som Udtryk for forstaaende Medfølelse hos en af den yngre
Slægt, der satte den afdøde meget højt, kan anføres, hvad H. C.
Andersen med sjælden Ærlighed fortæller om sig selv: „Straks
da jeg havde taget examen artium, udkom som bekendt min
„Fodrejse". Jeg troede, at alle Venner og Bekendte maatte blive
ligesaa opfyldte af den, som jeg var det. Et af de første
Eksemplarer sendte jeg til Fru Rahbek. Hun laa syg. Et Par Dage
efter hørte jeg af Admiral Wulff, at hun var død. Mit første
Udbrud var: „Mon hun fik læst min Fodrejse"? —
„Menneske!" raabte Admiral Wulff. „Nej, det er for galt! Troer De,
man bryder sig om. Deres „Fodrejse", naar man skal ind for
Vorherre"! Han rystede alvorligt paa Hovedet. Men min
Mening var, at jeg saa gerne undte hende en Glæde, og den —
syntes jeg da — maatte være at læse i min nye Bog."

Rahbek levede et Aars Tid endnu. Venner og Veninder søgte
at raade lidt Bod paa hans triste Ensomhed, men det forslog
ikke meget. Selv havde han hverken Lyst til at skrive til eller
at besøge Venner. Som det hed i et af hans faa Breve fra denne
Tid: „Jeg gentager med Florian: Naar man ikke mere er elsket,
har man hverken Hænder eller Fødder. Jeg er sandelig ikke
vel her i min Ødebo, og dog vil jeg saa nødig ud. „Det bliver
bedre!" O ja, men er bedre godt?"

„Tilgiv disse sørgmodige Linier! Ingen veed bedre end De,
hvad jeg har tabt. Ingen kendte hende bedre, elskede hende
højere, havde mere Hjerte og Aand til at erkende og skatte
hendes fulde Værd. Gud velsigne Dem!"

Ude af Stand til at sørge for sig selv og endnu mere
hensynsløs overfor sit Helbred end tidligere, bukkede han endelig
under for en paadragen heftig Forkølelse. Han døde den 22. April
1830. Der var nu ingen tilbage til at hindre en stor Begravelse.
Et talrigt Følge mødte i Frederiksberg Kirke, da kongelig
Konfessionarius J.P.Mynster den 28.April holdt Talen ved
Etatsraad og Professor Knud Lyne Rahbeks Jordefærd.

Filemon og Baucis var nu begge døde. Efter Gudesagnet
skulde de forvandles til en Eg og en Lind. Der staar endnu en
gammel Lind i Haven lige udenfor deres fordums Bolig. Egen,
hvis den nogensinde har staaet der, er gaaet ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free