Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbek døer.
279
ingen Hindring at afholde hende fra at udføre, at være
Værtinde ved Bordet, naar Rahbek fik Gæster, og hver Dag skrive
ham et kærligt Brev til.
24.
Endelig forbarmede Vejret, der nu i tredive Aar havde
rokket og rystet det forfaldne Bakkehus, blæst og pebet ind paa
dets Beboere, saa at den svageste af disse nu ogsaa var
faldefærdig, endelig forbarmede det sig over hende og undte hende
Ro. Vejret slog om fra Storm og Slud til klar, skingrende Frost.
Med det hvide Dække over den tilfrosne Jord og de islagte
Pøle og med de tindrende, frostklare Stjerner som Lygter,
vovede enkelte, dristige, vejkendte Gæster sig atter ud til
Bakkehus. Rahbek blev glad og smilte omkap med det festlige Bord.
Den 20. Januar 1829 om Eftermiddagen skrev Kamma sit
sidste Kærlighedsbrev til Rahbek og havde Kraft nok til
bagefter at indtage Forsædet som elskværdig Værtinde ved Bordet.
Men Dagen efter var hun dobbelt svag. Da Rahbek kom ind
til hende for at sige hende Farvel, førend han som sædvanlig
gik til Byen, rakte han hende Haanden til Afsked. Men hun
rejste sig op fra Sofaen, sagde: „Munden!" og gav ham tre
hjertelige Kys. Da han atter kom hjem, var hun meget
kraftesløs. Han spurgte hende, om han ikke skulde hjælpe hende
at tage Medicinen. Hun kunde ikke tale, men saa for sidste
Gang paa ham med sit straalende Blik, hvilket han udlagde
som ja. Idet han for at understøtte hende løftede hende op fra
Sofaen, døde hun i hans Arme, stille, uden Smerte, uden
Dødskamp. Rahbek vilde ikke tro, at det var Døden, men blev
siddende flere Timer ved hendes Leje i Haab om, at hun atter
skulde vaagne (Fig. 76).
Fra den Stund han opdagede, hvad der var foregaaet, var
han en brudt Mand. Udvortes fattet, mild og venlig. Men
Grundtonen, Selvlyden i ham var borte.
Hendes Begravelse blev efter hendes eget Ønske saa stille
og beskeden som muligt. Kun Rahbek, hendes Broder Carl og
Præsten fulgte hendes simple Kiste til Jorden paa
Frederiksberg Kirkegaard. Oehlenschläger, der vel ellers vilde have
været tilstede, var bleven syg. Men han tolkede alle Vennernes
Følelse i sit smukke Digt, hvis sidste Vers er de bekendte
Linier:
Ja, Margarita! ren og klar
Med alle Aandens Evner, Hjertets Dyder,
Du var en Perle dyrebar,
Du var, hvad os dit elskte Navn betyder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
