Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
mellem Liv og Død. Vi kender jo Bakkehuskresen fra fordum,
lad os da, skøndt Rahbek og Kamma er borte, atter færdes
mellem de tiloversblevne, lytte til og mærke os, hvad de nu
begynder at turde tænke. Det er ingen urimelig Omvej eller
tilfældig og blind Vildgang, vi her vover os ind i. Thi, som det
siden hen vil vise sig tydeligere, i Danmark blev under hele
den indtraadte Udvikling Digtekunsten den kækkeste og
kyndigste Vejviser. Den gik i Spidsen og udtalte ofte det betagende
forløsende Ord, medens Videnskaben endnu tøvede, Kirken
forkætrede og Politikere kævledes. Ifølge Folkets
ejendommelige Natur er Fremskridt i Danmark næsten altid mest
kendelige paa de to: Digterisk Fremblik og efterskruende Kølvands
Spøg. Fra Oldtiden af synes ogsaa hver enkelt ubevidst
vænnet til at holde Udkig og vrikke sin Jolle frem med en Aare
agter.
Nogle Aar efter Rahbeks Død skrev J. L. Heibergs Moder,
Fru Gyllembourg, Novellen „Extremerne", hvori hun, som
tidligere omtalt, forherligede Bakkehuset og dets Beboere. Hun
lader heri den gamle Maler begejstret tale til Rahbeks og
Kammas Pris og tilføjer derpaa:
„Han rejste sig med ungdommelig tindrende Øjne og Miner
og raabte: Leve Geni, Skønhed, Kunst og hele denne Jord!
Leve hvad vi elske og hvad vi have elsket! det leve her eller
hisset et forklaret Liv, som det lever i vor Erindring! — Med
disse Ord tømte han Glasset, svingede det ivejret og kastede det
ud af Vinduet."
Der er noget gammeldags og uklart ved disse Ord, der —
maaske med Flid — minder om Tonen fra Aarhundredets
Begyndelse. Meningen bruser ligesom væk i de begejstrede men
utydelige Ord: „Hvad vi elske og hvad vi har elsket, det leve!"
Hvad er det egentlig for en Art Liv, der tales om? Er det blot
et Liv i Erindringen; et forklaret, genskabt Minde, formet i
Kunst? Eller er det et virkeligt Liv, her tænkes paa. Meningen
smutter bort, smelter som Champagne-Skum, svinder som en
glødende Begejstrings Sky. —
I Modsætning til denne kunstneriske Uklarhed, der var
højeste Sandhed for en Menneskealder siden i de unges begejstrede
Kreds, er det værd at lægge Mærke til en af disse unge, hvem
Tiden siden da har modnet. Vi har tidligere set den begyndende
Personligheds Udvikling hos Oehlenschläger og opfattet det
Maal, hvortil han stræbte, som det at være et fuldt og bravt
Menneske, der følte og vidste sig at være sand Digter og som
saadan Guds og det Godes Præst og Forkynder. I det smukke
Digt „Udødelighed" (1833) staar denne Personlighed tydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
