Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
tegnet. Ud fra sine Forudsætninger og egen menneskelige
Erfaring forklarer han, hvorledes Gud nødvendigvis maa se paa
det, vi kalder Død:
Barnet Ting at danne kun begynder
For dem straks igen at bryde sønder.
Men udødeligt er Kunstens Værk.
Og vor Skaber! Du med grusom Kulde
Selv dit Værk tilintetgøre skulde?
Nej, dertil est Du for vis og stærk.
Læg, min Aand, dig roligt til at sove!
I den lille Kirkegaards Alkove
Følger du i Mulm ej Støvet ned.
Vaagnet — en fornyet Ungdomsmorgen
Dig den Fryd, som nu dig er forborgen,
Overrasker med Guds Kærlighed.
Oehlenschläger er her Talsmand for et nyt Livssyn, vidt
forskelligt fra Kirkens. Her er ikke Tale om Synd og Død og Dom.
Men som Kaldsfælle henvender han sig til sin Skaber. Med glad
Tillid stikker han som et livligt, godt Barn endnu med Ler paa
Fingrene af de Figurer, han har lavet, sit Hoved ind i Faderens
Værksted og siger: „Far! vi laver begge to Mennesker og Dyr,
og vi veed nok, hvad vi vil gøre af dem." — I selve Ordene
læser man det Smil, hvormed Faderen svarer ham.
Det Livssyn, som Oehlenschläger her udtaler, ligner noget
det, som Kamma Rahbek ad anden Vej var naaet til. Gennem
Syslen med Have og Opelsken af Planter, gennem
Moderfølelse for sine Omgivelser var hun naaet til i Kærligheden at se
den stærkeste Livsmagt, stærkere end Døden. Denne
Opfattelse var tilkæmpet hos hende, og hun stod ene med den blandt
sine nærmeste Omgivelser. Hun gemte den derfor som en
Skat hos sig selv, thi hun erfarede, at den maatte leves, den
kunde ikke simpelthen meddeles til andre. Oehlenschläger
derimod var naaet til sin ad Kunstnerens Vej, gennem Syslen med
og Omhu for sine aandelige Arbejder, og han udtalte lydt for
alle sin Mening i dette Digt. Forskellen mellem de to var, at
Kamma Rahbeks Forstaaelse af Kærligheden var den
inderligste. For hende var den smertekøbt og kunde kun erhverves
gennem Afkald og Selvhengivelse. For Oehlenschläger var den
en blot Lykkefølelse, der — ikke selv erhvervet — kunde
komme som en Overraskelse efter Døden.
Det syntes, som om Kammas Opfattelse bekræftedes af selve
Livet. I hvert Fald viste det sig, at de hun havde holdt af og
som aandeligt stod hende nær, kun gennem Smerte og Selvop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
