Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
morede Heiberg at lade ham forblive i denne sin Tro. Den
paa-passelige Mand tilbragte da en stor Del af Dagen med at liste
om mellem Havens Buske for enten at faa et Glimt af Fru
Heiberg at se, naar hun vandrede op og ned i egne Tanker, eller
gribe Heiberg i Lovbrud. Kun naar det var Fru Gyllembourg,
der var dernede, kunde han have Ro, hun saa ikke ud til at
knække Nødder.
Heibergs sad ofte paa Højen i Havens Midte, hvor denne
oprindelig var endt, førend Rahbek havde inddraget en Del af
Vænget og føjet det til Haven under Navn af „Anlæget". Her
paa den gamle Høj med Udsigt over Hegnet ud mod
Kalvebodstrand, omskygget af Nøddehækken og Højens egne Træer,
her hvor man sad gemt for Alverden, vendte Tanken sig
naturligt mod Fortiden. Heiberg fortalte for Hustru og Moder
Minder fra sine Barneaar, da han her legede med Kamma Rahbek,
og hun kaldte ham „Vidunderet" og „den spanske". Oppe i
Stuerne maatte de lægge Mærke til Fuldmaanens vidunderlige
Dobbeltskin, dels lige ind, dels Genskin fra Vandspejlet i
Dammen op mellem Lindetræerne, den stedlige Grund til, at
Kamma havde faaet Maanen saa kær. Og da de „lyse Nætter"
var omme, gensaa han, hvad der havde begejstret hende og ham
for Stjernehimlen : Dens dybe Glans, naar man i Havens mørke
Omgivelser, ublændet af alt Lys, som fra en Løvbrønd saa op
mod det funklende Himmelhvælv. Saa stærkt greb dette Syn
Heiberg, at hans gamle Interesse for Astronomi vaktes paa ny,
og dette Studium fra nu af i Aaringer blev hans
Hovedvirksomhed og Trøst i Livets Modgang. Thi Verden gik ham nu
imod. Det var maaske netop derfor, at han var tyet ud til
Bakkehuset for en Stund at finde Fristed blandt gamle Minder.
Sagen var, at det var kommet til et Brud mellem ham og
en, der hidtil havde haft ham kær og forkælet ham. De havde
vendt hinanden Ryggen, han var gaaet sin Vej, og nu taltes
der allevegne ondt om ham, og næsten ingen forstod ham.
Ganske ligesom da han i sin Tid forlod Bakkehus og Kamma.
Og Grunden var den samme som dengang. Spørgsmaalet om,
hvilken af to Mødre han skyldte mest. Og de ydre
Omstændigheder var atter de samme: han var den omstridte og af
begge begunstigede, som derfor følte og opførte sig som „et
Vidunder" og „spansk".
Heiberg syntes helt at maatte høre hjemme iblandt
Naturens Apostle, Frihedens Forkæmpere, dansk Aands og
Mo-dersmaalets Talsmænd. Hans Landsmænd havde ogsaa
taknemlig hyldet ham og værnet ham som saadan. En trofast Kres
af Beundrere havde glædet sig over hans klare, rene Sprog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
