Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Verskunst, ivrigt forsvaret ham, da han i Vaudevillerne inddrog
ny Jord og ny Sprogtone under Digtekunstens Omraade,
begejstret fulgt ham til de gamle Folkevisers, Danskhedens og
Kongetroskabens „Elverhøj", og følt sig glad og taknemlig ved
hans kvikke, dannede, varmhjertede Forsøg paa at højne sine
Landsmænds Syn og Sæder.
Men i dette var der foregaaet en Forandring. En ny
Tankegang var opstaaet hos ham, først som en stille, lønlig Tvivl,
saa langsomt, men sikkert bredende sig som en fremmed
Farvetone over hans Tænkemaade, stundom ytrende sig i et
Begej-stringsglimt, men hyppigst som en Ligegyldighed, Lede, ja
Foragt overfor det, han hidtil satte højst: Det naturlige, den
klare Tanke, det lette Sprog, Friheden og den store Skare af
Landsmænd, hvis hensynsfulde og muntre Vejleder han hidtil
havde været. Hvad var der da i Vejen? Han havde opdaget en
anden Moder, der havde endnu større Krav paa hans
Kærlighed end Natur, Fædreland, Sprog, Frihed og forsømte
Landsmænd, en Moder, der drog ham fra alt dette som det ringere
til et nyt højere Hjem, der kun havde Rum for de faa udvalgte.
Som det „Vidunderbarn" han var, havde han da fjærnet sig
„spansk" fra det, der tidligere havde været ham nok og fyldt
ham. Han stod nu ene, eller saa godt som ene, sig selv nok.
En svoren Tilhænger af en ny fremmed Tankegang, som
beherskede ham (Fig. 5).
Under hans Ophold i Kiel 1822—25 havde han lært Hegels
Skrifter at kende og fastholdtes nu mere og mere — i
Modsætning til Poul Møller og Sibbern, der aldrig lod sig indfange —
i den store Filosofs bedaarende Tankevæv. Det der tiltalte
Heiberg ved Hegels Filosofi, var paa første Hold og rent udvortes
dens Utilgængelighed og dunkle besværlige Udtryksmaade. Som
gammel Duks og Vidunder følte han sig netop fristet af disse
Vanskeligheder til at overvinde dem og nyde at være Sejrherre.
Fremdeles følte han sig som Formens Mester paa
Digtekunstens Omraade, beslægtet med den Formalisme, der
gennemsyrede Hegels Filosofi, hvor Formen — Tredelingen — blev
næsten til Tankens Væsen og som en Rytme gennemklang og
bar det hele Verdenssyn.
Men trængte han dybere ind deri, saa grebes han som de
fleste af dets storladne Højhed, der var særligt tiltrækkende for
ham, der som en Blanding af Digter og Tænker i Kraft
af sin Anskuelsesevne og sin skarpe Tanke fik anvist
Dobbeltplads i Systemets to øverste Loger. En stærk Selvfølelse laa
til ham som Fædrenearv, ægget tillige ved at han som ung havde
færdedes i en Kres af sin Stiffaders svenske Slægtninge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
