Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Med dette Udfald mod den nye Tids ledende Tanker slutter
Skuespillet. Dog nej. Haanen faar Dobbeltsmeld i Genlyd nede
fra Jorden af en Skaaltale med Sang af Efterlevende.
Ved denne Borgerfest, hvorved saa mangen
Højthædret Mand blev omtalt ved en Skaal,
Ej glemme vi den Ven, som forudgangen
Os vinker til sig fra sin Banes Maal.
Nu er han salig i sin Himmels Glæde,
Han skuer ned fra Frihedslandet hist,
Og skænker os, som her ved Glasset græde,
Den blide Trøst: Vi samles nok tilsidst.
— Naar en Nulevende betragter dette gamle Mellemværende,
gaar det En let saa, at man trods Heibergs bedaarende Vid ender
med at tage Modpartens Parti. Især virker Slutningsscenen
modsat af tilsigtet. Man synes uvilkaarlig godt om, at Sjælen
øjeblikkelig er villig til at tage et Tag med til bedste for en fælles
Sag. Og man regner det ikke for en afgørende Brøde, at den
ikke er klassisk dannet nok til at kende det gamle græske Sagn
om „Danaidernes Kar" som Benævnelse for et haabløst
Foretagende. Falder man i Tanker, kan man ende med at sige: Hvad
er haabløst? Og er selv det haabløse i og for sig forkasteligt?
Plejer man ikke i Nutiden med Omhu ogsaa Syge og anser
dette for Pligt?
Omvendt gør Heibergs Overlegenhed ikke samme Indtryk
paa Nutiden, som paa ham selv. Han anser sig for
aandsover-legen, taler i den guddommelige Idés Navn, maaler Publikum
Skæppen fuld og dømmer det ifølge sin Lovbog til Helvede.
Men Nutiden har let ved at se, at den guddommelige Idé, hvis
Talsmand han er, er en grumme menneskelig, saa langt fra at
være den evig faste, at den kun er en Omstrejfer, der er bleven
til fiks Idé hos Heiberg. Hans Maalestok over for Publikum er
saa langt fra at være sikker og fuldkommen, at den blot er
sammensat af en gammel græsk Kugle og en moderne tysk
Trekant. Og den Lovbog, hvorefter han vil pleje Ret, lider af den
Skavank, paa Forhaand at erklære Folkets Flertal for
Forbrydere.
Nutiden gaar endogsaa saa vidt, at den tror sig istand til at
kunne forklare, hvorfor Heiberg havnede i denne fikse Idé.
Det laa i Trekanten, den skulde hellere have været en Firkant.
Dette kunde synes som blot kaade Løjer med Systemets
Allerhelligste, det vimse, allesteds nærværende Tretal. Men det er
mere.
Thi ser man paa Heibergs personlige Forhold og Omgivelser,
der ubevidst efterhaanden maatte sætte Præg paa hans
Tankeform, saa stemmede de kun altfor vel med Systemet. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
