Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Thi
Hele Naturen har Trang til Forening,
Stræber mod Mennesket, før end mod Gud.
Digteren fatter dens lønlige Mening,
Synger ved Lyren dens Længseler ud.
Alt i Naturen vil skues og høres
Af det forstaaende, kærlige Bryst,
Vil, naar det fattes med Kærlighed, føres
Frelsen imøde, til Frihedens Lyst.
Hvad er da Mennesket? Er det blot en Længsel som
Naturen? Det er mere. Det er noget i dig selv. Men hvorledes
finder jeg dette mit Væsen? Kan jeg naa det gennem en
Erindring ?
Vide jeg gad, om andre det gaar
Som mig, og paa samme Maade.
Saa meget sker, som for Tanken staar
Som en mørk, uløselig Gaade.
Meget, som hændes mig første Gang,
Synes mig et dunkelt Minde.
Det klinger for Øret som en gammel Sang,
Hvis Ord man ikke kan finde.
I den skønne Digtkreds, „De Nygifte", beskrives en saadan
Erindring om en tidligere Tilværelse, der vaagner i et afgørende
Øjeblik og advarer mod Gentagelse af fordums Brøde. Sligt kan
indtræffe, men det almindelige er det ikke. Thi Mennesket er
hverken blot Længsel eller Erindring, men Modtagelighed for
selve Sandhedens Lys, der kommer fra Gud.
Du strømmed ind i Verdens Øje,
Og Tanken for sig selv blev klar,
Og Gud for Tanken aabenbar.
De monne sig til Enhed føje
Lig Bækken med sit Udsprings Elv.
Thi Tanken opsteg til det Høje,
Dengang den nedsteg i sig selv.
Menneskets Væsen er altsaa den lysfødte Tanke. Ved den er
det i Slægt med, og eet med Gud. — Men alt det andet, der
fylder min Bevidsthed, aliede tusind Indtryk og Billeder, der
muntert svæve for mit Øje, Sanseglæden og Fuglesangen i mit Indre,
hvad er da de? — Tomhed, Intet. Kun Tankens Liv er det
sande.
Verden af tusend glade Fantasier’
Ak, du forgaar!
Luften forstummer, Kildevældet tier,
Ensom jeg staar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
