Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
dede han kækt sin egen kantede Overbevisning og udviklede
saaledes under Ideens Paaskud og Skygge sin egen
Personlighed.
Hans Kald var Digterens. Og som saadan har han i rigt
Maal sonet og overerstattet, hvad han gjorde Skade som Filosof.
Filosofiens Bistik gjorde ham ensidig og ensom og stillede ham
som Tænker paa tværs af Samtidens Udvikling. Men Saaret gav
hans Vilje Mod, hans Personlighed Rejsning. Og omsat i hans
Digterevne fremkaldte den Værker af en sjælden Sødme,
Vemod, Klarhed og Dybde. Den Hvirvel, han danner i den danske
Aandsudvikling, betegner da ikke blot Standsning og
Tilbagegang, men en egen Selvbesindelsens solklare Plet, der paa
engang ved sin tilsyneladende Ro angiver Strømmens Styrke,
afspejler Himlen og synes at aabne Indblik lige til Bunden.
De Spørgsmaal, han i denne sin Digtning søger Svar paa, er
de gamle: Hvad er Naturen? Hvad er jeg selv? og Hvad er
Gud?
Naturen er mere end Summen af alt det, du ser og hører og
mærker af den. Dens inderste Væsen er Længsel.
Lette Bølge, naar du blaaner,
Gennemsigtig, lys og klar,
Himlens Farveskær du laaner,
Selv du ingen Farve har.
Himlen ej, kun Himlens Billed
Hviler i din dybe Favn.
Aldrig er din Længsel stillet,
Den er evig som dit Savn.
Hvad længes Naturen efter?
Se dig om! Naturen sørger
I sin Ro, sin Ensomhed.
Aabnes Blomsten, dig den spørger,
Om du ej dens Frelse veed.
Aftenrøden, naar den skriver
Sit Godnat i Skyers Lag,
Spørger, om ej snart den bliver
Forbud for en salig Dag.
Sine halvt forstaaede Tanker,
Dunkel Smerte, dunkel Lyst
Vil Naturen for et Bryst
Skrifte, hvori Hjertet banker.
Sine hemmelige Skatte
Den med Uskyld peger paa.
Kunde Mennesket kun fatte!
Kunde Mennesket forstaa!
O, da hørte han i Løvet
Og paa Lufts og Bølgers Vej
Kun en Stemme, som bedrøvet
Klager, at den høres ej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
