Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
rettere, det var umuligt, ligesaa umuligt som at bo paa Spidsen
af en Lynafleder. Han søgte dog at indrette sig deroppe, saa
godt han formaaede. Men Naturen, som han havde fornægtet,
og for hvis Skyld han var krøbet derop, lo ad ham og sagde:
„Jeg flytter med." — Lad os kaste et stort Blik paa dette
løjerlige Optrin, der med Rette samlede Tilskuere.
Det maa først og fremmest siges til hans Ros, at han forblev
sig selv tro og var ærlig. Han beholdt sin Overbevisning, men
søgte ikke at bilde andre ind, at den var særlig lykkelig. Han
nøjedes med at have udtalt den i mandige klare Ord, men
gentog ikke sig selv eller lod sig forlede til Lovsange. Han huskede
sine egne Udtryk i „En Sjæl efter Døden" om Opholdet i
Himmerig
at sidde med blottet Ende
Paa en Sky, saa vaad og kold som Vand,
Og blæse Trompet, det bedste man kan.
Men hvad bestilte han da? Han delte sin Tid i de første
fire-fem Aar efter Sommeren paa Bakkehuset mellem at udskælde
Publikum, der stod nedenfor, og at betragte Stjernehimlen
foroven. Udskældningen foregik i „Intelligensblade" (1842—44)
og i Satyrspillet „Nøddeknækkerne". Himmelbetragtningen
meddeltes i Aarbogen „Urania" (1843—46).
„Nøddeknækkerne" endte med, at Satyrerne jog Publikum væk fra
Gudefesten i Skoven.
Lad være ! Lad være!
Jeg skal gaa med det gode.
Jeg føler mod min Ende
Bukkefoden spænde.
Lad være ! Lad være !
Jeg føler i min Nakke
Hornene hakke.
Jeg er skrækkelig tilmode.
Lad være ! Lad være !
Jeg skal gaa med det gode.
Men Naturen hviskede smilende til Heiberg: „Du er flygtet fra
mig, men jeg har fulgt dig. Er ikke Skoven med
Nøddeknækkerne Natur? Og er ikke Stjernehimlen det samme?" — Han
svarede: „Det er kun som Sindbilleder, jeg benytter dem. Du
forstaar det næppe, men jeg skal dog forklare dig det: Jeg har
forlagt det hele til et lidt lavere Plan, fra Tankens Himmerig
ned til Elysium, hvor den græske Gudelære gælder og har sit
— ganske vist lidt ringere — Værd som Religion i Mytens Form.
Det er slet ikke dig, der interesserer mig, men derimod Satyren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
