- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
30

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

der er Sindbilledet paa mig selv, og ligesom jeg driver Publikum
bort. Det interesserer mig at fremstille under græsk
Gudelæres Form den samme Bevægelse og Forsagen af Naturen, som
jeg har foretaget. Du skal snart faa tydeligt Bevis for, hvad jeg
siger." — „Ja saa?" smilede Naturen. „Vi tales ved igen."

Og Heiberg skrev i „Urania" (1846) sin skønne dybtfølte
Fremstilling af sin og Satyrens Lod. Begge maa de som
endelige og blot Tiden tilhørende give de himmelske Evige den
Aandens Flamme tilbage, som Guderne have laant dem.

Talløse Kræfter maa Guderne tjene.

Alt, hvad de Himmelske Tiden forlene.

Giver dem Tiden igen.

Aanderne fødes og svinde.

Alle de finde

Vejen derhen.

Hver i den Flamme, som Verden har skaanet,
Bringer sit Offer og takker for Laanet.
Intet kan ofres, som kommer af Jord.
Ene hvad Guderne Livet
Selv have givet

Tages igen af det himmelske Kor.

Rørende beskrives Satyrens Liv og Aarets Gang med
Sideblik til Heibergs egen Udvikling. Han fødes, naar i Vaar
Naturen bliver overdaadig i Levnet,

Ødsler med Spirer og Saft

Har til det Unødvendige Kraft.

Da mellem Blomsternes Vrimmel,

Fuglenes kvidrende Stimmel,

Ogsaa Satyrernes Kor

Vaagner til Liv paa den genfødte Jord.

Bly og forventningsfuld gaar han ungdommelig letfodet

Under de skyggende Bøge,

Medens Dryaderne søge

Skælmen at holde ved flagrende Haar.

Snart man ham møder med Nymfer i Dans,

Hovedet smykt med en duftende Krans.

Drømmende snart han betræder

Skovenes ensomste Steder.

Ve ham, den Satyr, som aldrig har sværmet,

Smeltet af yndige Smil,

Hvem sig den vingede Gud med sin Pil

Aldrig har nærmet!

Ve ham, naar Tiden er svunden,

Om han dens Krav har forsømt,

Aldrig har omfavnet ømt,

Aldrig begejstret har drømt,

Aldrig beruset har tømt

Skummende Bæger til Bunden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free