Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Ogsaa Heiberg havde i sin Ungdoms Vaar sværmet for Ida
Brun, muntret sig i Paris og slaaet Gækken løs i Vaudevillen.
Saa var han som Mand gaaet ind i Skovtykningen til Pan, havde
lyttet til Filosofiens Allivs-Stemme og skamfuld erkendt
Menneskenaturens Svaghed.-Til Høstfesten var han mødt frem igen,
smykket med Aarets bedste Gaver, smeltende blød i den skønne
Digtkreds „De Nygifte", dybsindig og spillende kaad i sin
Satire „En Sjæl efter Døden", og som Satyr sparkende med
Bukkefoden i „Nøddeknækkerne". Den sidste Draabe i
Bægeret tømte han og spejlede sig selv i dets Bund, da han oppe paa
Støtten af gammel Tilbøjelighed skrev endnu et Lystspil
„Val-gerda" (1847). Det handlede om den Strid, der beherskede
Tiden, mellem de Konservative og de Liberale. Det udkom
anonymt.
Kort efter traadte Naturen atter hen til ham, rakte ham mildt
Haanden og sagde: „Træd ned fra dit Stade. Du har selv
forstaaet, at det var Livets Afskedsfest, og at du nu er død. Ogsaa
den enevældige Konges Tid er omme. Med Glæde ser jeg, at
du straks glemmer al gammel Strid og blander din Stemme
med i de andres for at opmuntre Soldaterne, der drager ud at
værge dit Land. Heri følger du din egen gode Natur og
handler ret.
Men jeg kan ikke fri dig for din Skæbne. Mands Mening er
Mands Vilje, og den opfyldes. Ad denne Vej opdrager jeg eder
alle gennem Selverfaring. Du har fulgt min Røst og er derfor
nu ifølge din egen Dom som en Sjæl efter Døden og efter et
kortvarigt Besøg i Elysium endt i Helvede. Begynd da dit
Arbejde ved Danaidernes Kar." Og straks efter kom
Kultusminister Madvig og meldte ham, at han nu var ansat som Direktør
for det kongelige Teater.
Heiberg tog ligesom den Sjæl i Helvede, han selv havde
beskrevet, straks trøstig fat. I syv Aar sled han i det haabløse
Arbejde. Han skulde være det samme Publikum til Behag, som
han nys havde udskældt. Han skulde rette sig ikke blot efter
Kunstens Krav, men især efter Rigsdag og Presse. Han skulde
holde Styr paa Skuespillere og Skuespillerinder, skøndt hans
Hustru var en af dem. Tilsidst slog Skuespillerne Bunden ud af
hele Karret, udvandrede og grundede et nyt Teater. Paa samme
Tid angreb Pressen hans Hustrus Spil, blot fordi hun var hans
Hustru. Fortvivlet maatte han give tabt.
Men Prøvelsen var ikke dermed omme. Et Par Uger efter
at han havde sluppet Teatret (21. Juni 1856) brast Hjemmets
Treklang, idet hans Moder Fru Gyllembourg døde (2. Juli 1856).
Da Aaret efter hans Ungdomsveninde Ida Brun (Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
