Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Bombelles) døde i Wien, bevægede Efterretningen ham til et
sidste Digt, et af hans skønneste og mest stemningsfulde: „De
samle sig lig underfulde Drømme". Da han var i Strid med hele
den politiske Presse, lod han det indrykke i Adresseavisen.
Da nærmede Naturen sig paany og hviskede til ham: „Nu
ser jeg, at du helt har fattet din Stilling i Helvede, siden du
ogsaa ligesom Sibbern i sin Tid skriver i dets ypperste Blad."
Heiberg tav, men hun trykkede ham til sit Hjerte og sagde:
„Hermed er din sidste Skyld af dragen. Og nu, da du er
skyldfri, skal du snart faa Lov at gaa videre og lære, hvad det er at
være fri. Men mig bliver du dog aldrig fri for, thi en Moder
slipper ikke sit Barn". Hun smilte kærligt til ham og
forsvandt.
Da de næste Gang mødtes, var (1860) paa Herregaarden
Bonderup ved Ringsted. Det var Sommer. Trofast Venskab
havde sikret ham dette Sted som Sommerbo. Og
Skønheds-fylde og Fred laa over Gaard, Have og de gule Marker,
hvorfra man var ifærd med at køre Sæden ind. Solen havde lige
forladt Løvens, Tegn og begyndt at fjærne sig fra Sirius.
Hundedagene Var omme. Inde i Huset herskede Tavshed og
Spænding. Han sejv laa døende paa Lejet, kærligt plejet af
den, der snart skulde blive den sidste af Treklangen, hans
Hustru. Endelig slog Frihedens Time. Hans Sjæl gik bort. Den
store Stilhed bredte sig skjulende. Intet jordisk Øre fornam
Lyden af de Ord, som han selv engang, naturgreben, dybt
bevæget havde udtalt ved sin bedste Ven Poul Møllers Død:
Hisset toner dig et Svar imøde,
Din Gaade løses ved en bedre Strand.
3.
Den næste, der mødte til Naturundervisning paa Bakkehus,
var Grundtvig (Fig. 7). Han boede i Sommeren 1845 i Rahbeks
og Kammas fordums Lejlighed i Hovedbygningen og kom de
følgende Sommere igen. Han var den fremmeligste Lærling,
Stedet nogensinde havde haft. Han optog Rahbeks og Kammas
Grundtanker: Oplysning, Venskab, Kærlighed og blev tilsidst
selv til et Solbjerg. Just i disse Somre naaede hans svære
Flyttelæs op over Bakken.
For at forstaa hvad her foregik, maa man være klar over,
at Grundtvigs hele Udvikling egentlig drejede sig om
Bakkehus. Han droges som sin Fætter Henrik Steffens dertil lige fra
Bakkehus og Solbjerg. II 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>