Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Djævlelæren til et Hovedpunkt heri, stemple Gejstligheden
som ugudelig, og indsætte sig selv som straffende
Overdommer over hele Verdenshistorien, samt hvad der forefaldt
herhjemme.
Fra denne Stund indtog Grundtvig trods enkelte skønne
Digte i Ny og Næ en lidet behagelig Særstilling i den
offentlige Opfattelse som en halv komisk Figur. Hans Mangel paa
Mellemtone gjorde hans Udtalelser besynderlige; hans
utæmmelige Selvtillid, hans Indblanding i alt, hans Bredde i
Fremstilling og hans ofte smagløse, selvtilfredse Udtryksmaade
bragte Inderligheden, Dybden og de enkelte mesterlig klare
Udtryk for hvad han havde paa Hjerte næsten helt i Glemme.
Og denne hans Særstilling lod til at indvirke paa ham selv,
friste ham til at tage sig dertil svarende Særrettigheder. Paa
nogle faa Venner nær tog da ingen ham helt alvorlig.
Denne hans hjemlige Udlændighed havde naturligvis
ugunstige Følger for ham selv. Han var og følte sig indringet og
ensom. Men den lærte ham til Gengæld at sysle med Bøger,
virkelig fordybe sig i dem, hvad der oprindelig syntes at være
hans stejle afvisende Natur imod. Han blev en lærd Eneboer.
Hans Interesse for Nordens Fortid førte ham til den heldige
Tanke at oversætte Saxos og Snorros Krøniker paa Dansk.
Han opnaaede hertil en betydelig kongelig Understøttelse, der
da Arbejdet var sluttet, udvidedes til at gælde en selvstændig
Fortsættelse af Saxos Historie. Denne kongelige
Understøttelse medførte, at han endelig efter syv Aars Ventetid 1818
kunde ægte sin Forlovede Elisabeth Blicher, Datter af Provst
Blicher. Og den kongelige Naade gav sig nye Udslag. Da
Grundtvig ønskede sig præstelig Gerning, fik han uden
Ansøgning Sognekaldet i Præstø (1821). Og da han Aaret efter
alligevel hellere vilde forblive i København, blev han 1822 Kapellan
ved Frelsers Kirke, skøndt Biskop Münters Søn var indstillet
som Nummer Eet. Det kunde man kalde kongelig Naade.
Rygtet vilde vide, at det afgørende med Hensyn til
Kapellaniet havde været, at Stiftsprovst Clausen hos Kongen frabad
sig at faa Grundtvig ansat i sit Provsti, og at dette dristige
Skridt af den myndige Stiftsprovst netop bevægede Kongen til
en Time efter at underskrive Grundtvigs Udnævnelse.
Hvorom alting var, og hvormegen Støtte end Grundtvig havde
haft af Familjeforbindelser (Biskop Balle havde været gift
med hans Faders Søster og været ham en trofast Staabi) eller
af gunstige tilfældige Omstændigheder, saa maatte det siges at
være godt klaret af Forfatteren til den utaaleligt udfordrende
„Dimisprædiken" og dito „Kort Begreb af Verdens Krønike"
3•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
