Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Oprettelse af „en Højskole i Soer" og hans Ansættelse ved
denne.
Saaledes var altsaa Forholdene, da Grundtvig paa
Dronningens Fødselsdag den 28. Juni 1844 endnu ikke fuldt
helbredet modtog Besøg paa „Store Tuborg" af Orla Lehmann,
„Fædrelandets" tidligere Udgiver og Grundtvigs Modstander.
Han overbragte en Indbydelse fra „Skandinavisk Selskab" til
Grundtvig til at være dets Gæst paa den Tur, det havde ordnet
til en Folkefest paa Skamlingsbanken den 4. Juli. Grundtvig
svarede ja, og hermed var Haandslag givet mellem ham og de
„nationalliberale".
Festen formede sig som et storartet Udtryk for Styrken af
den vakte Bevægelse. Under Mængdens Jubel afsejlede
Dampskibet fra Toldboden, i Kolding var det store Rejseselskab
Byens Gæster. Paa Skamlingsbanken samledes Tusinder af
Tilhørere, mest sønderjydske Bønder, og for denne store
lyttende Skare talte først Laurids Skau om det nye „Sprogpatent",
„Gravskriften over den danske Nationalære". Derpaa fik
Grundtvig Ordet og formaaede, skønt han talte i fem Kvarter,
at fængsle alles Opmærksomhed og, selv ægget af den gensidige
Forstaaelse, at give sine Tanker Udtryk, saa at han rev alle
med. Efter ham talte Ploug og Goldschmidt og flere.
Hjemturen var lige saa stemningsfuld. Ingen lagde sig til
Hvile ombord. Da Skibet i de lyse Nætters Dæmringsskær
gled forbi Sjællands Odde, flokkedes de Unge om Grundtvig
og sang :„Kommer hid I Piger smaa"! og Grundtvig svarede
med en Tale om Willemoes og hvad Bavtastenen derinde paa
Oddens Kirkegaard skulde lære Danmarks Ungdom. Alle var
betagne af hans Ord. Henimod Morgenstunden, da Farten gik
ned ad Sundet langs Sjællands vaagnende skovklædte Bred,
samlede Grundtvig endnu engang alle om sig ved Fremsigelsen
af et Digt om denne deres Rejsefærd og dens Betydning, som
Øjeblikket uvilkaarligt havde lagt ham paa Læberne.
For Grundtvig blev den hele Tur til Skamlingsbanken et
afgørende Vendepunkt i hans Liv, hvor den vistnok dybeste
Streng i hans Natur — hans inderlige Kærlighed til sit Folk og
sit Land — fik Lov til klart og rent at tone frem og møde
Forstaaelse. Denne Tur blev for ham en Indvielse og Besegling af
hans Kald som Folkets Mand og Talsmand, som Fædrelandets
Genopbygger. Først fra nu af forstod han fuldt sig selv. Hans
Opgave var en dobbelt. Dels at forkynde Lysets Lære i Kirken
paa Bakken, dels ikke at lukke sig inde som Bogorm, men
selv sprede Oplysningens Glæde til Folket ved Hjælp af det
levende Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
