Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Skv, den russiske Kejsermagt, til hvilken Christian 8.
tydeligt nok nærmede sig i Haab om Hjælp. Kongehusets
Mands-stamme i Danmark syntes at skulle uddø, da Kronprins
Frederiks (Frederik 7.) Ægteskab var barnløst. I saa Fald vilde
Christian den 8.s Søstersøn Prins Frederik af Hessen være
nærmeste Tronarving, og mellem denne og Kejser Nicolaus 1 .s
Datter Alexandra havde Christian 8. just faaet ordnet
Giftermaal. Formælingen fandt Sted den 28. Januar 1844. Alt tydede
da paa, at Rusland om ikke længe gennem en russisk
Dronning vilde faa en endnu større Indflydelse i Danmark.
Allerede i Sommeren forud havde Grundtvig i et Brev fra
sin Englandsrejse i meget frimodige Ord udtalt til Dronningen
sin Frygt i saa Henseende. „Jeg har hørt, at Danmark skal
belave sig paa en russisk Dronning, og at Tanken om et
venligt Forbund mellem de tre nordiske Folk gælder for en meget
stor Forbrydelse i Rusland, som med Rette i et saadant Forbund
ser en Hindring for sit inderlige Ønske: At indlemme os i det
store Slavekompagni." Begivenheder i Danmark bekræftede
dette. Da de danske Studenter, der i Juni 1843 havde gæstet
Upsala, vendte hjem og til Minde stiftede et „Skandinavisk
Samfund", nedlagde Politidirektør Bræstrup Forbud herimod.
Bestyrelsen protesterede, Bladet „Fædrelandet" skrev en
voldsom Artikel om det Skete. Men Kongen stadfæstede Forbudet.
I September 1843 kunde dog „Fædrelandet" meddele, at ansete
Mænd, blandt hvilke Martin Hammerich, J. L. Heiberg, D. G.
Monrad med flere, havde dannet et „Skandinavisk Selskab".
Denne Gang mente Regeringen det klogest ikke at nægte det
officiel Anerkendelse, men Politidirektøren fik Befaling til at
holde skarpt Øje med det. Man vil heraf forstaa det fristende
for Grundtvig i den 28. Juni 1844 at faa Indbydelse netop fra
dette „Skandinaviske Selskab" til at være Deltager i Turen til
Skamlingsbanken. Men man vil tillige forstaa, at Grundtvig i
Regeringens Øjne begik en dobbelt Brøde ved efter Indbydelse
af dette Selskab at tage over og tale imod Regeringens
Undertrykkelse af det danske Sprog.
Den nærmeste Fare for Danmark drev over, idet den unge
nygifte Prinsesse Alexandra døde allerede i August 1844, et
halvt Aar efter Formælingen. Grundtvig blev bevæget ved
hendes bråt afbrudte Livsbane og skrev et varmt følt Digt i denne
Anledning. Men derfor ændrede han ikke selv Kurs, deltog
tværtimod med voksende Iver i den skandinaviske Bevægelse.
Han var saaledes en af Hovedtalerne ved den første „nordiske
Højtid til Fædrenes Minde", der efter Forslag af Kristiania
Universitet fejredes første Gang i alle fire Universitetsbyer den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
