- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
51

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51

13. Januar 1845. Hans Tale var en Protest mod Tyskland og
ethvert Folk, der vilde sluge Danmark eller noget som hørte
vort Folk til. Nogle Dage efter holdt ogsaa „Skandinavisk
Selskab" en Fest, hvor Grundtvig optraadte som Taler. Ved denne
Lejlighed blev hans Skaal udbragt af — Professor Clausen.
Hvis nogen for tyve Aar siden havde forudsagt dette, vilde
vedkommende med Rette være bleven erklæret for sindssvag.
Grundtvig havde selv Øje herfor og skrev i et Brev: „Saadant
kan, og maa maaske, hos mange sætte mig i et tvetydigt Lys;
men jeg maa ikke ænse det, da Gud har sørget for, at det
kommer først paa mine gamle Dage, da jeg klart kan opfatte
Dobbeltheden baade i min Individualitet og Virksomhed og med
Guds Hjælp give Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad
Guds er." — Andre, der ikke saa let kunde anvende dobbelt
Bogholderi og nu i ham saa en Modstander, kaldte ham
simpelthen for en Renegat. Endnu syntes han heller ikke selv fuldt
at indse, at den Udvikling, han havde gennemløbet, var endt i
en Enhed og ikke i en Dobbelthed.

Sit tydeligste Udtryk fik den med Grundtvig foregaaede
Forvandling — fra gammel Luthersk til ung-nordisk, fra bidsk og
djævleblændet Dommer til folkemild Forkynder af Lys og
Oplysning — ved det store nordiske Studentermøde, det første i
København, i Juni 1845. Grundtvig var indbudt til Festmaaltidet
i „Ridehuset", hvor Lehmann udslyngede Opfordringen: „Lover
De, at vi ville holde sammen, indtil vi har frelst vort
Fædreland? Veed De, at Deres Fædreland er ikke denne eller hin
Egn, men det hele, store, skandinaviske Norden?" Han var
ligeledes indbudt til Sammenkomsten Dagen efter i Dyrehaven.
Bønderne fra Københavns Omegn havde stillet Vogne til
Gæsternes Befordring, den lange Vognrække strakte sig fra Frue
Kirke op ad Nørregade og om ad Nørrevold henad Vesterport
til. I øsende Regn gik Turen over Frederiksdal, men da man
derfra nærmede sig Kongeparrets Bolig Sorgenfri, smilede
Vejret, og Solen skinnede det uhyre Telt paa Eremitagesletten tørt.
Ved Festen herinde afsang man en Sang af Grundtvig, og
Grundtvig holdt herefter en Tale om Folkelighed i Norden. En
_ tredje Dag drog Mødets Deltagere i sluttet Trop først til
Fasan-gaarden for at hylde Oehlenschläger og derfra gennem
Frederiksberg Slot og Søndermarken til Grundtvigs Bolig for at hylde
ham. Med denne Dobbelthyldest var Grundtvigs Jævnbyrdighed
med Nordens ypperste Digter fastslaaet. Højere Anerkendelse
fra Nordens Ungdom kunde ikke tænkes.

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free