Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Ifølge den kongelige Resolution skulde den nye
„Real-Høj-skole i Sorø" i Modsætning til Universitetet og polyteknisk
Læreanstalt meddele en Dannelse, der havde Værd for Folk,
som ønskede at blive dygtige Mænd i alskens styrende og
ledende Gerning, især paa Landet. Her skulde derfor gives
Lejlighed til at erhverve sig grundig Kundskab i Fædrelandets
Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning, de vigtigste Dele
af Lovgivningen samt administrative og kommunale Forhold,
Landøkonomi og praktisk Undervisning i Agerbrug og
Forstvæsen. Hvad der har foresvævet Regeringen, var altsaa en
Blanding af en højere Undervisning for vordende Byraads-,
Sogneraads- og Amtsraadsmedlemmer samt en Landbohøjskole.
Om denne Plan giver Grundtvig sine vejledende Raad.
Fædrelandets Sprog er det første, Kongebrevet nævner, og med
Rette; thi Folkets Aand kan kun leve i Modersmaalet. Men at
man paa den danske Højskole kunde faa i Sinde at pine
Ungdommen med dansk Grammatik og Stilmageri, er det vel for
galt at forudsætte. Modersmaalet har ikke hjemme enten i de
lærdes Pande eller selv i de bedste Skriveres Penne, men i
Folkemunde. Naturligvis er det vore Kæmpeviser, Ordsprog
og Mundheld med alle danske Lignelser, Livsudtryk og
uskyldige Skælmerier, der fremfor alt skal optages, afstøves og
sættes igang. Da Viserne kun levende kan optages i Sang, saa
er virkelige danske Sangere de danske Sproghjælpere,
Højskolen allermindst kan undvære.
Fædrelandets Historie er Fædrenes Eftermæle, altsaa den
levende Fortælling fra Mund til Mund. „Havde jeg i 30 Aar paa
en dansk Højskole talt til Ungdommen om deres store Fædre
— i Stedet for at skrive Bøger om dem — da vilde det nu
se meget bedre ud i Danmark, ikke blot med Fædrenes
Eftermæle, men med alt Dansk."
Vi studerede Heglehoveder, vi vilde gerne have alt saa rent
som „heglet Smør", ogsaa vor ældste Historie. Men vi maa
ikke give Folket vore koldsindige Betragtninger over Danmarks
gamle Historie i Stedet for den varme Strøm af Stammefædrenes
Eftermæle. Vore Oldsagn giver os en levende Forestilling om
Folkets ædle Blod, store Anlæg og kraftige Ungdom. Vi skal
gemme dem paa rette Sted: I Folkets Hjerte. Derfor vil der
bestandig blive lyst op i Folkemunde, til man bliver klog paa
dem. Vore Oldsagn er saa meget vigtigere for os, som vi slet
ingen ny Historie har, der enten kan blive folkelig eller er
skikket til at rejse og rense Folkefølelsen, saa ved en folkelig
Benyttelse af Fædrelands-Historien er Tidsrummet fra Svend
Estridsøns Tronbestigelse til Valdemar den Stores Død baade
Bakkehus og Solbjerg. II 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
