Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
det første og det sidste, der lader sig levende og ordentlig
fremstille. Alt hvad der siden er folkeligt i Danmarks Krønike,
lige til Folkeraadets og den danske Højskoles Oprettelse, er kun
Brudstykkerne om det danske Riges øjensynlige Fare og
lykkelige Frelse fra Niels Ebbesens Dage indtil vore, og disse 600 Aar
maa da paa den danske Højskole løbes over med en Harefod.
Disse Prøver paa Skriftets Indhold og Tone gør det let
forstaaelig^ at det maatte virke stødende paa Kongen. Denne var
jo bekendt med Grundtvigs Interesse for „Højskolen i Soer" og
havde vistnok ogsaa talt tidligere med ham herom. Ligeledes
kendte Kongen naturligvis Grundtvigs Stilling som Historiker,
hvem Fortsættelsen af Saxos Danmarks-Historie var bleven
betroet, og Grundtvig havde uden Tvivl over for ham ytret
Ønsket om at blive, ligesom sin Forgænger Anders Sørensen
Vedel, udnævnt til „Kongelig Historiograf", en Stilling og en
Hæderstitel, som i mange Aar havde udgjort Grundtvigs højeste
Ønske. Og saa kom nu dette Skrift, hvori Grundtvig paa en
saa overlegen og hensynsløs Maade udtalte sig om den
kongelige Plan for Skolen og samtidig meddelte, at det Parti af
Danmarks Historie — fra Valdemar den Stores Død indtil
„Folkeraadets og den danske Højskoles Oprettelse" — som han i 25
Aar havde nydt kongelig Understøttelse for at fremstille, ikke
havde nogen Interesse for Folket og burde „løbes over med en
Harefod". Det manglede bare, at han i sin Titel paa Bogen,
der skulde være morsom, med Ordet „Dummerhoved" sigtede
til Kongen selv, ikke for at være uhøflig, men ifølge sin utrolig
kluntede Taktløshed, der for ham selv stod som „folkelig".
Nej, ved dette Skrift havde Forfatteren godtgjort, at han
hverken egnede sig til Kongelig Historiograf eller til at have med
Højskolen at gøre.
Christian den 8de tog straks de hertil svarende Bestemmelser.
Den 17. Juli 1847 udnævnte han Lektor i Historie ved Sorø
Akademi C. F. Wegener til Kongelig Historiograf. Valget var
naturligt. Wegener havde ved sin „Liden Krønike om Kong
Frederik og den danske Bonde" godtgjort sin Evne til at skrive
livligt og almenfatteligt. Og han havde sidste Vinter som Festskrift
for Sorø Akademi i Anledning af Kongens 60 Aarsdag udgivet:
„Om Anders Sørensen Vedel, Kongelig Historiograf i Fr. II’s
og Chr. IV’s Dage", et lige saa lærd som let læseligt Skrift. Det
laa da nær at hædre Forfatteren paa denne Maade, der viste,
hvilke Forhaabninger der med Rette knyttedes til ham. Men
det er ret sandsynligt, at Kongens Tanke hermed er gaaet
videre, og at han i Wegener har set den, der naturligt vilde kunne
gaa over fra sit Lektorat i Historie, Geografi og Statistik ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
