- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
70

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Den opnaas ikke ved Tro. Den er Vished. Den leves. — Tak
for Resten for alt det smukke, du selv har sunget derom!
Husker du dine Ord, fra kort før du kom herud:

Et Lys, som aldrig vorder slukt,
En Blomst. som altid sætter Frugt,
En Videnskab, som Gud kun veed,
Er Livet i din Kærlighed.

Grundtvig: Der hører du selv. Mennesket naar kun til
Kærlighed ved at tro paa, at Gud er Kærlighed og har vist dette ved
at sende sin Søn til Jord for at frelse. Vejen til Gud og hans
Kærlighed gaar over Nazaret.

Kamma: Se dig om her! Alle disse Blomster, de elsker
Lyset, bøjer sig mod det og næres af det. De gaar ikke Omvejen
over Nazaret. Saaledes heller ikke Mennesket. Spørg din
Meningsfælle og Modstander Ørsted, om ikke Lyset altid gaar den
lige, korteste Vej. Kærlighed hos Mennesket er som det varme
Lys, Lynet. Det mødes fra oven og fra neden, fra Gud og fra
Mennesket i een tændende Forstaaelse, hvori Mennesket i et
Nu føler og forstaar, at det i Kærlighed er eet med Gud.

Men denne Viden er Livets Maal og opnaaes kun langsomt.
Den svider Egenviljen og volder Smerte. Derfor naas den kun
sent og ufuldkomment. Men trøst dig, Vejen gaar videre og
bliver bestandig skønnere og skønnere. Den er evig. Thi Livet er
Vejen mod Gud.

Glæd dig da ved din Lykke, allerede paa Jorden at have anet
lidt af Sandheden og faaet Lov til stundum at stamme den i
Ord. Du sang forleden:

Kærlighed er Lysets Kilde,
Kærlighed er Livets Rod.

Defi ligger langt mere, end du endnu forstaar. Paa Jorden maa
man ellers nøjes med et lille knebent og genstridigt Brudstykke
af et Billede. Jeg kæmpede med at forestille mig Kærlighed
som en Plantes Vækst videre opad til Vilje. For Hans Christian
Ørsted synes den som en Klangfigur. Du siger, at Kærlighed
kun findes i et lille hyggeligt Rum smykket med Bøgeblad og
Forglemmigej, og hvor der nødvendigvis paa Bordet skal staa
en gennemsigtig Kumme af Kirkeklokkeklang, hvori Daabens
og Nadverens to Guldfisk svømmer. Paa denne Vis mener du
at kunne faa Glæde og Kærlighed gjort folkelige. Det er smukt
af dig, og du kan vist ogsaa gøre Gavn herved. Men døm nu
ikke anderledes tænkende altfor haardt. Du tænker jo heller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free