- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Anden Bind /
72

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

at besøge sig i sit kejserlige Palads, hvis Beskrivelse fra
gammel Tid som „Helas Bolig" er mig saa vel bekendt, at jeg ej
skal lystes ved at følge Indbydelsen." Næste Aar, den 14.
Januar 1851, bortkaldtes hans egen Hustru. „Jeg staar her idag,"
sagde han ved hendes Kiste, „som en gammel Mand, der gør et
kendeligt Skridt til sin egen Grav ved at begrave sine Børns
Moder, sin Ungdoms Brud, som i 40 Aar kærlig delte
Medgang og Modgang og mest det sidste med ham."

Men der var noget i ham, der sagde Nej til alt dette.
Urkraften i ham vægrede sig ved at give tabt og slog ligesom bagud i
ungdommelig Kaadhed. Ved Nytaar skrev han ved sin Hustrus
Dødsleje et Digt „til Dannekvinderne", der begynder saaledes:

Rosenblommer og Liljevaande!
Var jeg nu bare ret i Aande,
Sikkert et Nytaarsvers I flk,
Som alle andres overgik!

I Sommeren 1851 deltog han med Liv og Lyst i det nordiske
Studentermøde i Kristiania. Hans første Brev heroppe fra var
til Fru Marie Toft, født Carlsen, en Datter af Chr. Rasmussen
Carlsen, Ejer af Gl. Køgegaard. Hun havde været gift med
cand. jur. Harald Toft, som derpaa købte Rønnebæksholm ved
Næstved. Han døde imidlertid et Aars Tid efter, og hans Enke
tilligemed en lille Datter Haralda Toft, født et Par Maaneder
efter Faderens Død, boede nu paa Rønnebæksholm, som hun
selv styrede. En yngre Søster til hende, Frøken Jutta Carlsen
fra Gl. Køgegaard, var for et Aarstid siden (1850) bleven gift
med Grundtvigs gode Ven, Præsten Peter Rørdam. Gennem
denne var Bekendtskabet mellem de to blevet om ikke
indledet, saa dog nøjere og nærmere. Fru Marie Toft var
formuende baade ved Fødsel og ved Giftermaal, og hendes Fader
var, da hun endnu var lille, bleven adlet (1817), hvilket havde
givet Familjen det Fodstykke, som den endnu trængte til.

„Fru Marie" havde allerede i nogen Tid i stigende Grad fyldt
Grundtvigs Sind. Hun delte hans Interesser, var ham hengiven,
forstandig, af anseeligt Ydre, sikker Optræden. Hun var 38,
han 68. Smuk Alder. Intet at vente efter. I Slutningen af Juli
skrev han og friede og fik skriftligt Ja. Den 3. August rejste
han straks efter Prædiken i Vartov afsted; det var hendes
Fødselsdag den 4. August. Paa denne Dag fik han i
„Skytteskoven" ved Rønnebæksholm hendes mundtlige Ja.

Han var ude af sig selv af Lykke. Han havde i samme
Halvaar vel mistet en Forglemmigej, men nu vundet en Rose. Hans
Liv var selv en af de ædle Rosenstokke, der blomstrer gen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/2/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free